Sponsoreret af EF-sprogrejser i udlandet.

Okay, hold tungen lige i munden, fordi det her bliver et lidt langt indlæg. Det er svært at skulle gøre det kortere, da jeg så gerne vil dele mine oplevelser, samt steder jeg mener du/i skal opleve, hvis turen en dag går til Barcelona.

De sidste 2 uger har jeg ”boet” i Barcelona fordi jeg skulle lære spansk med EF rejser i udlandet. Læs mere om det HER og HER. Det har været nogle vilde uger, med så mange indtryk som jeg slet ikke har bearbejdet endnu. At tiden allerede er løber ud, og flyveren skal tage mig tilbage til Danmark igen, det forstår jeg ikke. Jeg ville så gerne være her længere tid og få det spanske sprog og liv helt ind under huden. 2 uger er desværre ikke specielt lang tid til at lære et helt nyt sprog, men jeg er overrasket over hvor meget jeg har lært!
Jeg kom ikke herned med tanker om at jeg kunne snakke flydende spansk når jeg tog hjem igen, men jeg forventede at jeg måske kunne bestille en kop kaffe på spansk og sige “hej”.. Jeg har lært de mest basale gloser og mere til - så langt så godt!
Jeg kom til gengæld herned med tanke om, at jeg skulle komme ud af min boble og lære at himlen ikke falder ned om ørene på mig, hvis jeg bliver lidt udfordret engang i mellem.
Jeg har skulle finde min egen balance og sige fra, hvis jeg lige havde brug for at være alene lidt. Jeg er blevet udfordret, jeg har skulle træde over nogle grænser, som jeg har tegnet for mig selv for år tilbage, jeg har haft hjemve – men jeg har klaret det! Utroligt hvor meget man kan udvikle sig selv, på bare to uger!
Det var aldrig angstprovokerende at rejse med EF, jeg har så mange venner og veninder der har prøvet det. Min kæreste var afsted med EF, 6 uger i Sydafrika og han kunne ikke sætte en finger på skolen eller underviserne. Det har været rigtig rart at EF personalet har været til rådighed døgnet rundt. Hvis man mangler noget inspiration til aftensmaden, eller spørgsmål om bus og metro. Man tager af sted og er i trygge hænder (skal dit selv-fortsæt være at udfordre dig selv? Kan kun anbefale dig at prøve!). Det har mere været min egen personlige grænse som har været angstprovokerende at skulle rykke på. Men smack-my-ass-and-call-me-judy – jeg er fandme stolt af mig selv!

At have så intens undervisning hver dag kan være hårdt, men de her underviserer hernede fortjener kram og chokolade, fordi de har godt nok en tålmodighed på størrelse med Skandinavien! Jeg kan godt lige blandingen mellem undervisning og ture med skolen. Dem fra EF der har med udflugterne at gøre sørger for, at vi alle sammen er med, de snakker på både spansk og engelsk så ingen føler sig helt sat af bag en ladvogn.
Forleden dag var vi fx ude og cykle rundt i Barcelona, hvilket var rigtig sjovt. Deres veje er ikke lige så gode som de danske. Cykellister skal ligesom cykle lidt rundt omkring, og man skal være lidt mere opmærk på hvor man cykler hen. Men det er en genial måde at se byen på, Barcelona er en forholdsvis flad by, så det kræver ikke den vilde kondition at cykle rundt. Der kan lånes cykler overalt i hele byen.

Jeg skal helt klart udforske sproget noget mere. Der er så vanvittig mange millioner mennesker som taler det, måske burde det også være et fag i skolen, ligesom engelsk? Jeg har fået blod på tanden, jeg har ligesom fået én bid af lagkagen, men jeg vil rigtig gerne smage det hele – chokoladen, cremen, jordbærrene, bananen, den søde krymmel og glasuren!

Jeg har lavet et lille kort over de steder i Barcelona som jeg besøgte/vil anbefale. Mit bedste tip er at gå, bare gå. Gå ned af de fantastiske veje og stiger. Kig op og se på de mange ualmindelige smukke altaner og bygninger. Udforsk byen uden for mange kort og telefoner, se hvor dine fødder følger dig hen. Det gjorde jeg mange gange og jeg oplevede de mest fantastiske parker, cafeer og mennesker. Men her er nogle gode tips, både hvis du tænker at rejse med EF-sprogrejser i udlandet, men også hvis du skal herned alene eller med andre:

1. Det er hvor jeg boede (Residens, EF lejlighederne). Hvis du skal rejse med EF, så kan dette være ret rart at vide. (Hvis du går med en lyst til at rejse med EF, så vil jeg anbefale dig at tilmelde dig deres brochure, på den måde kan du få en masse nyttig information!)
Hvis du bare selv skal til Barcelona, så vil jeg lige råbe lidt højt om dette kvarter. Her er simpelthen så fint. Der er masser af indkøbsmuligheder, der ligger en Mercadona (en kæmpe Bilka) 150 meter væk fra lejligheden. Den har åben 9.15-21.15 mandag til lørdag. Ellers så ligger der en 24 timers åben købmand 50 meter den anden vej, som har alt det vigtige man skal bruge. Lige overfor lejligheden er der en 24 timers åben bager, som jeg har velbesøgt på alle mulige mærkelige tidspunker. Avenida Diagonal er den store vej som løber gennem meget af området. På denne gade ligger Zara & Mango (hvilket er ret farligt!), samt så mange andre fine butikker, cafeer og gode restauranter. På Avenida Diagonal er der også busser, sporvogne og 5 minutters gå gang til den nærmeste metro (2 stop i metroen og du står midt inde i centrum). Avenida Diagonal løber sammen med ”Rambla de Catalunya”, som er den lange gade der til sidst ender ud i den berømte ”La Rambla”.

2. EF skolen. Det tager omkring 5-7 minutter at gå fra lejligheden og hen til skolen. I det område er der også masser af mad og shoppemuligheder, samt 5 minutter til bus og metro (1 stop, også står du inde midt i centrum). Jeg spiste meget på den biks der hedder BON (adresse: Carrer d’Enric Granados, 135, 08008 Barcelona, Spanien), der var økologiske salater, veganske tærter og utrolig lækre supper. Derudover besøgte jeg også Boldú (Adresse: Carrer de Balmes, 149, 08006 Barcelona, Spanien), de har salater, sandwich, pizzaer, kaffe og alverdens lækre kager! Rigtig fair priser og så skønt et personale.
Lige ved siden af skolen fik jeg verdens lækreste morgenmad. En lille café der hedder Cup & Cake (adresse: Carrer d’Enric Granados, 145, 08008 Barcelona, Spanien). De har overdårdige smoothies og morgenmads tallerkender. Så flot mad at man nærmest ikke ville spise det!

3. La Rambla. Den meget kendte gade i Barcelona som har alt hvad hjertet begærer. Der er diskoteker, mad, tøj, drikkelse og utrolig mange mennesker. Jeg vil nu anbefale dig at gå ned af nogle af sidegaderne, der er 80% færre mennesker og lige så skønne butikker. Tag metroen til ”Placa de Catalunya”, så står du midt i butikkerne og den hyggelige stemning der følger med.

4. L’illa Diagonal. Et kæmpe stort shoppingcenter 10-15 minutters gå gang fra min lejlighed. Den rummer alt fra Primark til madmarkeder. Hvis du ikke orker alle de mennesker inde på La Rambla, så hop derhen! (adresse: Avinguda Diagonal, 557, 08029 Barcelona, Spanien)

5. Vamos a la playa! Barcelona er en fantastisk storby, især fordi den også har en strand! Barceloneta er nok den mest turistet strand i byen, der er virkelig mennesker! Men hvis du lige går 10-20 minutter til venstre, så kan du finde en lige så fin strand med 50% færre mennesker! Rigtig fin strand med masser af spisemuligheder og diskoteker langs strandpromenaden. Vi spiste på en restaurant/diskotek som hedder Shôco (adresse: Passeig Marítim, 36, 08005 Barcelona, Spanien), vi sad udenfor under åben himmel og fik virkelig lækker mad, i mens der blev danset flamingo og spillet hyggelig spansk musik. Når vi havde spist gik vi direkte ind på diskoteket. Lige deromkring ligger der de mest populære diskoteker i Barcelona - det er helt sikkert en oplevelse at prøve.

6. La Sagrada Familia. Den mest berømte kirke i hele Barcelona, måske i hele Spanien. Jeg har skrevet lidt om vores tur der lige HER. Den er klart et besøg værd og husk at bestille billetten på nettet, så slipper du for den lange kø ude foran.

7. Parc de la Ciutadella. En meget stor og meget smuk park som klart skal opleves. Du kan ro i både i søerne inde i parken og ligge på græsset med et koldt glas rosévin. Parken er delt op i 2, den ene del er gratis og ganske magisk, den anden del er en zoologisk have, som jeg har fået af vide skulle være rigtig fin. (Jeg besøgte ikke selv den zoologiske have, da jeg er imod dyr i fangenskab, men hvis du ikke er, så skulle det være en rigtig fin oplevelse).

8. Park Güell. Gaudis meget berømte park. Jeg nåede desværre ikke i parken, men da jeg var i Barcelona for 3-4 år siden, der fik jeg lov til at opleve den. Farverne, mønstrene, skulpturende og stemingen derinde er fantastisk. Jeg var blæst bagover af begejstring da jeg gik derinde, så mange farver og smukke bygninger. Hvis du har tid, så skal du helt sikkert vende næsen forbi.

9. Casa Vicens Gaudí. Gaudis værker kan ses utrolig mange steder i Barcelona. Hvis man ved hvad hans byggestil er, så kan man se det næsten overalt rundt omkring i byen. Så kig op fra telefonen, kortet eller what ever og nyd udsigten. Casa Vicens Gaudí er Gaudis første hus, jeg var ikke derinde, men jeg har hørt fra flere at det virkelig skulle være en oplevelse.

NYTTIG INFORMATION:

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE:

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

På mit højre lår sidder der en lille rød ballon. Jeg har kun to tatoveringer; én på armen der er tildelt min kærlighed til mine søskende og så min lille røde ballon.
Ballonen er tegnet og tatoveret af min gode ven Peter, som er for sej! Nu skal i høre hvorfor den sidder på mit højre lår:

Som nævnt før, så har jeg haft det en smule svært. Jeg kan stadig have det svært, men ikke lige så svært som jeg havde det dengang jeg blev ramt af stress og angst.

Kort sagt, så betyder ballonen ”let it go”. Men i de små ord, der ligger der en meget større mening for mig.
Jeg stod ved en skillevej i mit liv for 1,5 år siden ca. Jeg var sygemeldt med stress, jeg flyttede fra Odense tilbage til København, jeg havde fået nyt arbejde og jeg havde søgt ind som pædagog på studiet – også var jeg single for første gang i 3 år. (Læs evt mere om det hele i nogle mere udpenslet indlæg: HER, HER, HER og HER) Det var kort sagt, pisse svært for mig. Jeg stod foran en tavle, hvor der stod en masse ting som måske/måske ikke passede på mig. Der stod skrevet de ting som folk forventede af mig, de ting som jeg burde gøre, hvordan mit liv skulle se ud og hvordan jeg troede folk forventede noget af mig som måske ikke passede.
Jeg vidste at det var alt eller intet. Enten skulle jeg blive ved med at følge de ord, som stod skrevet på min tavle, eller også skulle jeg tage kluden til højre for mig og viske tavlen ren. Jeg vidste at det ville betyde at hele min ”tryghedsboble” ville briste og jeg skulle lære at kreerer en ny.

Efter lang tids overvejelse, tog jeg en dyb vejrtrækning og viskede tavlen ren, hvilket nok er det mest angstprovokerende jeg nogensinde har gjort. Nu stod jeg der, med en helt ren tavle og jeg vidste ikke hvad der skulle stå på den. Efter noget tid tog jeg tuschen og skrev: ”hvad gør dig glad?”, så kort men så svært at svare på. Hvad gør mig glad? Et spørgsmål som jeg ikke havde spurgt mig selv om i rigtig mange år.
Dagen efter startede jeg på mit nye arbejde, med en helt ren tavle. Jeg kunne være lige præcis den jeg havde lyst til at være, ingen kendte mig eller forventede noget bestemt af mig. Jeg valgte at være mig selv – uden filter! Senere skrev jeg: ”børn gør mig glad” på tavlen. Med tiden skrev jeg : ”mindfulness”, ”naturen”, ”en god bog”, ”et kram”, ”kaffe”, ”sæbebobler”, “min familie”.
Jeg blev ved med at spørge mig selv om det samme spørgsmål, dag efter dag! Indtil det sad fast i min hjerne og det blev en del af min hverdag.
Jeg vidste at jeg skulle kæmpe for at blive glad igen, gøre nogle ting for mig selv, og tro på at jeg godt måtte være glad og lykkelig. Hvis jeg ville være glad i nuet, så var jeg nødt til at lære at leve i det og lade fortiden være fortid. Det hjalp et ”indre ro” kursus mig med! Med små babyskridt lærte jeg at finde frem til min egen glæde. Min tavle blev stille og roligt farvelagt med blomster, gode ord, skyer, og kærlige tegninger. Jeg lærte at sige ”pyt” til de ting som ikke betød noget, jeg fandt kærligheden, og så stille og roligt kunne jeg genkende mit eget ansigt i spejlet. Smilet, gløden og glæden var igen plantet i min krop! Jeg kom op til overfladen, jeg trak vejret helt ned i lungerne igen.

Min ballon rummer alt det, fordi det har jeg bestemt af den skal gøre. Den er min evige reminder om at livet går sin gang, og du kan kun styre en lille procentdel af det. Du er nødt til at give slip på nogle ting, og bare tro på at tingene sker for en årsag. ”Let it go”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet.

Det er en uge siden at jeg landede i dette smukke land! Tanken om at jeg skal hjem på lørdag, den kan jeg ikke lide, derfor så vælger jeg at leve i nuet og nyde dagene fuldt ud. På en måde så føles det som om at jeg lige er kommet, på den anden side så føles det som om at jeg har været her i mange uger. Dagene flyder sammen og jeg følger bare let og elegant med.
Min hjerne tænker på spansk, dansk og engelsk på én og samme tid - det roder sammen og jeg prøver at holde styr på de forskellige ord. Jeg kom herned med én lille notesbog som jeg tænkte jeg skulle skrive alle mine spanske ord i. Efter få timer var den overfyldt med alt for mange rodet udtagelser og svære endelser. Det sværeste ved det her sprog det er alle de her han og hun- køns ord. Hvis der er et O i slutningen af ordet, så er det et hankøns ord, fx. niño (dreng). Hvis der er et A i slutningen af ordet, så er det et hunkøns ord, fx. niña (pige). Udover at der selvfølgelig er nogle undtagelser, som der absolut ikke giver nogle mening. Hvis det er et hunkøns ord, så skal der “la” foran, hvis det et hankøns ord, så skal der “el” foran, udover der selvfølgelig også er nogle undtagelser.. Indtil videre kan jeg: sige mit navn: Me llamo Caroline. Fortælle hvor gammel jeg er: Tengo 25 años. Fortælle hvor jeg bor: Soy de Dinamarca. Sætningen: Qué significa … betyder: hvad betyder … , og den har jeg brugt omkring 25 gange om dagen i undervisningen! Heldigvis har jeg undervisere, som har en tålmodighed på størrelse på Sydamerika! (Går du selv med en rejselyst i maven? Så vil jeg virkelig anbefale dig at tilmelde dig deres brochure og få mere information af vide!)

Forleden bestilte jeg morgenmad på en cafe, hvor jeg kun snakkede spansk, det var udfordrende og svært - men de er simpelthen så glade når man bare prøver! Som jeg skrev i mit tidligere indlæg, så er vi en god blandet landhandlet af studerende. Vi kommer alle sammen med hver vores historie og hver vores niveau af spansk. Men alligevel er der plads til os alle, der er en så stor respekt for hinanden og det man har med. Det varmer mig helt ind i kroppen, at mennesker fra så forskellige steder, kan bevise at medmenneskelighed og almindelig godhed ikke kender farve, køn, religion, kultur, seksualitet mm.

Min livs “to do” liste er lang, der står skrevet alt det som jeg vil opleve inden jeg stiller træskoene. Derpå stod bl.a: besøge “La Sagrada de Familia”. Jeg fik sat flueben på listen forleden dag! Gaudi lavede de smukkeste bygninger og han var fan af naturen og farver - ligesom jeg! Kirken udefra er et syn for sig selv, det er jo voldsomt imponerende at de kan fortsætte og fortsætte med at bygge på den. Det nyeste rygte er at den skal være færdig i 2027, fordi der er det er 100 år siden Gaudis død, så det vil være en form for ære til ham!
Jeg vil sige at min ærlige mening er at kirken er flottere udenpå end inden i. Den er imponerende smuk inden i, ingen tvivl om det. Men den er bare en smule for “ny moderne” for min smag, jeg er også lidt old-fachion når det kommer til kirker! Men når solen skinner ind gennem de farvede vinduer og lyset rammer væggen - så kan jeg godt forstå hvorfor nogle mennesker tror på en gud i himmelen! Det var nemlig nærmest himmelsk.

Igår tog vi toget til Taragona, som er en gammel romersk by en times tid væk fra Barcelona i tog. Hvis du har tiden, så vil jeg anbefale dig at tage derhen, hvis du besøger Barcelona. For det første hvis du er historie interesseret, fordi der er en masse gamle romerske ruiner og museer, som virkelig fortæller en 2000 år gammel historie! For det andet, hvis du lige skal have lidt ro for alle de mennesker, biler og scootere i Barcelona! Taragona har lige lidt mere ro over sig, du vil finde de mest charmerende gader, med cafeer og hyggelige butikker! For det tredje, hvis du elsker strand og vand! På Taragona beach, er sandet silkeblødt og du vælter ikke over mennesker som du gør på stranden i Barcelona. Vandet er klart og jeg hoppede i - ja, i know! Det var crazy. Jeg var ikke engang bange for at blive spist af en haj! Af en pige med haj-fobi er det altså pænt godt gået!

Idag glæder jeg mig til min første “fridag”. Selvom det ikke føles som om jeg har været i skole hele ugen, så kan jeg godt mærke at jeg er bombet! Jeg tror jeg vil finde et sted jeg kan komme til yoga, måske gå ud til en lækker frokost et sted. Sidde på en spansk café og lege spanier for en dag? ..

NYTTIG INFORMATION:

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side – de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE:

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner – så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem – de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet

Jeg har nu været i Barcelona i 5 dage, og den spanske hverdag er ved at gro fast i mig. Jeg frygtede at jeg ville ringe grædende hjem til Malte og have hjemve om natten - det har jeg slet ikke oplevet. Jeg tror godt jeg kunne se mig selv leve ligesom de gør hernede - mañana, mañana (i morgen, i morgen)..

De første par dage har været ret voldsomme for mig. Mest fordi det har været så fantastisk lærerigt - men hårdt! Underviserne hernede ville være de perfekte pædagoger. De er simpelthen så søde, og inspirerende! De snakker kun spansk, fordi på den måde lærer vi sproget hurtigst, men de gør det på en måde så man forstår hvad de siger (sådan semi..Jeg forstår mere nu end jeg gjorde i mandags, det er da en fremgang!).
Jeg har undervisning ca 3,5 time om dagen. Nogle dage møder jeg kl 08.30, andre dage møder jeg først kl 14.00, det er dejlig passende, så kan man nemlig også nå ud i byen og til stranden. Vi bor kun 2 stop med metroen fra Plaza de Catalunya (La Rambla). Vores kvarter er mega meget mig, her er alverdens små butikker, cafeer og spisesteder. Hvis man går i 5 minutter står man ude på en shoppinggade, hvis man går 5 minutter den anden vej, står man midt i en park med fuglesang og fuldstændig ro omkring en. Har du en lyst til at rejse og få en på opleveren? Så tilmed dig EF’s brochure og få meget mere information!

Jeg bor i en helt nyistandsat lejlighed, her er 4 værelser, 2 toiletter samt et køkken alrum. Her bor jeg sammen med en sød pige (Maya) og to drenge, en fra Tyskland og en fra Chicago.

Jeg lagde mærke til 3 ting da jeg kom herned. 1. Der er utrolig mange hunde og scootere. 2. Det er åbenbart den højeste mode at gå i højehælede sandaler. 3. vanvittig smukke bygninger. ISÆR deres altaner! Det ligner jo noget fra en Romeo og Julie film overalt! Danske bygninger - go home!

Som den særlig sensitive person som jeg er, så har jeg haft grænser jeg skulle overskride! Og vide at der ikke sker noget slemt ved en, når man bliver en lille smule udfordret!
Det er mega grænseoverskridende for mig at åbne munden i en time, og ikke ane hvad i al verden jeg prøver at sige. Vi er en klasse på omkring 15 stykker, med unge og ældre fra hele verdenen. Det er som om at vi alle sammen ligesom er i samme båd, så vi kan lige så godt være venner og behandle hinanden ordentligt - hvilket har været en massiv lettelse for mig. Allerede om mandagen var vi ude og drikke drinks med holdet, bare efter et par få timer sammen klikkede vi og grinte sammen. Vores timer sammen er fyldt med latter og spas, der er ikke så meget filter, vi er bare os selv - selvom vi er fra alle mulige steder i verden. Heldigvis er et grin det samme på alle sprog!

Igår tog jeg til stranden med Maya og pige fra vores hold, det var mega hyggeligt (udover jeg blev stegt som en krebs!). Alle folk kommer med forskellige historier. Nogle vil lære spansk, fordi de skal bruge det til deres job, andre gør det for kærlighed. Nogle er afsted i 2 uger, andre i 5,6,8 uger. Jeg mødte en på skolen der har været afsted i snart 8 måneder! Det er så fine historier jeg får med i tasken.

I dag skal vi til La Sagrada Familia (den store kirke af Gaudi, der aldrig bliver færdig), har hørt at vi skal helt op i toppen, der skulle være en mega fantastisk udsigt så jeg glæder mig.
I morgen skal vi på en heldags tur til en lille romersk by lidt ude fra Barcelona, har hørt at det minder om en Harry Potter landsby! Tror da nok lige at jeg pakker min tryllestav med i tasken!

Det er sådan en maga, fantastisk, kæmpe oplevelse for mig! Mit nye motto er: mañana, mañana! Rolig nu, vi når det nok i morgen, lad være med at stresse over det, lev i nuet! Spis aftensmad kl 22.00, køb en masse retter og del dem imellem jer, køb noget vin på en hverdags aften og oplev nuet. Jamen, jeg er så solgt (skal så nok lige indfører at vi så lige møder lidt senere på studie og job, hvis den tradition skal komme til DK).

Jeg har min telefon på flytilstand, jeg tjekker den i ny og næ når der er internet - imellemtiden får jeg en på opleveren og kommer virkelig ud af min tryghedsskal - på den absolut fedeste måde!

Rabatkoder og mere info om EF-rejser i udlandet!

Går du med en lille rejselysten mus inde i kroppen, så kig på EF’s pristilbud HER og se hvor du kan komme hen. Modtag deres brochure og hør meget mere om dine muligheder! Følg med på EF’s Facebook side - de deler artikler, billeder,videoer og nyttig information om spændende destinationer.

RABATKODE:

Hvis din sommer/efterår/vinter (what ever!) står på at skulle udfordre dig selv, dine sprogkunstskaber samt dine sociale evner - så kan jeg varmt anbefale dig at rejse med EF! Du kan få 15% rabat dit kursus, hvis du rejser minimum 3 uger, brug blot koden “EFCAROLINE” (den skal du bare skrive til EF, eller også kan du ringe til dem - de står altid til rådighed, hvis du har nogle spørgsmål!)

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg er på sprogrejse i Barcelona med EF-rejser, som har været så søde at inviterer mig herned. Mere om dette bliver udpenslet i et indlæg snart, der kommer så mange fine billeder og masser af andet godt.

Dette indlæg skal som sådan ikke handle om Barcelona, men mere om den måned vi så småt bevæger os ind i. Om lidt er der juni, det vil sige at det er sommer (selvom man nu aldrig rigtig kan regne med det danske vejr).. Men i følge kalenderen er det S O M M E R!

Nu kommer den evige reminder fra hippimoster herover lige: prøv nu at lade være med at lytte til de åndssvage dameblade!
De blade kender ikke til dig og din krop. De kan ikke garanterer dig, at du taber 4 kilo på 2 uger, de har ikke været inde og målt og vejet dig. De kender ikke til din krop og til de behov den har brug for - kun du (burde) ved/(vide) det!

Skønhed er ikke noget man kan veje, det er ikke noget der er en definition på - husk det! Hende pigen på Instagram som jeg syntes er så mega skøn, fordi hun bare er sig selv, det er nødvendigvis ikke den pige som du syntes er skøn. Det på min krop som jeg finder skønt, det er måske noget som du ikke ville vende hovedet rundt på gaden efter.

Hvis skønhed for dig er at træne 5-6 gange om ugen og spise sundt - så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er af træne et par gange om ugen og spise balanceret - så er bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at træne sjældent og have en evig craving for burger - så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at være meget tynd, fordi det er det du syntes er flottest - så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have lidt til gården og gaden, fordi det syntes du er flottest - så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest - så er det bare helt i orden.
Hvis skønhed for dig er at have langt hår, fordi det syntes du er pænest - så er det bare helt i orden..

And so on. You get the point.

Jeg har fulgt piger på de sociale medier, som fik mig til at tvivle på min egen skønhed, fordi de forvirrede mig. De der piger som er så evig smukke at det halve kunne være nok. De sætter sig i mit sind med 2 forskellige fornemmelser. Den ene fornemmelse er: “beundring/inspiration” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot! Jeg burde gå mere i gul, det vil jeg gøre fremover.”
Den anden fornemmelse er: “gid det var mig/misundelse” a la: “ej, sikke en smuk stil, hun bærer bare den kjole sååå flot, gid det var mig. Jeg får aldrig mine overarme til at være så tynde som hendes.”
Der er stor forskel på de to følelser, men alligevel læner de sig ret meget op ad hinanden. Det er okay at blive inspireret og se det smukke i andre, men det er ikke okay hvis det smukke i andre, tager din egen skønhed fra dig. Du må aldrig nogensinde lade andre mennesker få dig til at tvivle på din skønhed - det er i hvert fald ikke mennesker du skal følge/ være venner med/ læse om.. Du har brug for mennesker som ser det smukke i dig, som ser din skønhed. Men vigtigst af alt - så har du seriøst brug for selv at se den.
Du har brug for at anerkende at din skønhed er præcis lige så fin og helt okay, som alle de andres. Nu siger jeg “du”, men jeg skal vist ikke sidde her og pudse min glorie, fordi det er da også noget jeg selv skal huske på. Jeg kan også godt syntes, at alle andre bare ser lige lidt bedre ud, og på den måde tvivle på mig selv. Men de aller fleste dage kan jeg slå de tanker ud af mit hovedet, fordi jeg ikke syntes min krop og sind fortjener sådan noget negativitet!

Livet er simpelthen for kort til at være i krig med sig selv - tro mig, jeg har prøvet det! Du kan ikke slutte fred med din krop på én dag, men du kan vælge at starte med at omtale din krop på den måde, som du gerne vil have andre omtaler den. Du er skøn! Lige så skøn som jeg er, lige så skøn som min mor er, lige så skøn som din kusine er, lige så skøn som din underbo og min skøre tante.

Lige så skøn som hende her “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” som jeg forelskede mig da jeg så hende i en butik i Barcelona. Hun ligner en der ikke giver en fuck, hun nyder livet, ryger en uhyggelig stor cigar og ligner en million. Vær mere som “cigar-rygende-livsbekræftende-skønherligheds-kvinden” hun ligner fandme en der har knækket koden til evig lykke!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Annonce for Philips Lumea IPL

Jeg har før skrevet om kropsbehåring her på bloggen. Det er en naturlig del af kvindekroppen (og mandekroppen) at have hår, det er til for at beskytte os og holde på varmen. Jeg har et meget afslappet forhold til kropsbehåring, jeg har en veninde som ikke barberer sig nogle steder, hun lader det hele stå til. Det er ikke fordi jeg finder det ulækkert, jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget på sin krop er klamt eller ulækkert. Men når det så er sagt, så barberer jeg mig tit, især nu hvor sommeren er inde over os.

Hvad er Philips Lumea IPL?
Jeg har fået lov til at teste den nye Philips Lumea Prestige IPL (Intense Pulsed Light). Det er et mega smart apparat, som laver en lysbehandling som går ned i hårsækkende og bringer hårsækkende i en hvilefase. Det lyder en smule teknisk, men hæng lige i, fordi det er faktisk utrolig simpelt.
Maskinen reducerer hårvæksten med op til 92%, allerede efter 3 behandlinger.

Men hvordan virker den?
Det skal jeg fortælle dig. Inden du går igang med at bruge dette her vidunder, så skal du lige sørge for at barberer/vokse dig på de områder du ønsker at reducerer din hårvækst. Jeg barberer min overlæbe, samt mine armhuler og ben ofte, så det var de områder jeg ønskede at afprøve. Når du har barberet dig, så skal maskinen lige teste din hudtype, for at sikre at man får det ønskede resultat og det ikke skader din hud, derefter er man faktisk klar til at bruge den. Når maskinen lyser, så er den klar til at sende lyspulser til hårrødderne. Lyset absorberes af melanin (pigment) i hår og omdannes til lysenergi (varme), som et resultat forhindres hårgenvækst. Træk langsomt maskinen hen over huden, samtidig med at du holder knappen nede. Det gør ikke ondt at bruge maskinen, du mærker bare en blid varme mod huden. Med 3 forskellige lyscensor hoveder, så passer den til alle områder på din krop. Det kan lyde lidt kringlet, men det er faktisk nemmere end man lige tror.

Hvor ofte skal man så bruge den, og hvor må man bruge den?
De første to måneder, skal du bruge den hver anden uge, derefter hver fjerde til seks uger. Den kan give hårløs hud i op til 8 uger.
Du kan faktisk bruge den på stort set hele kroppen, fra kindbenene af og ned. Så det vil sige at overlæben, benene, armhulerne og bikinilinjen står frit til afbenyttelse.

Hvor kan den købes? Hvem må bruge den?
Maskinen kan købes hos Elgiganten, Webhallen og diverse internet forhandlere. De anbefaler at personer med alt for mørk hud, samt personer med rødt eller lyse hår ikke anvender maskinen.

Så det vil sige?
Altså, jeg har aldrig prøvet andre behandlingsformer end den gode gamle barberskraber. Mest fordi at jeg ikke bryder mig om at en fremmed person skal vokse mig mine private steder, også fordi at den gode gamle skaber bare virker. Jeg har ikke specielt mange hår på benene, men det har jeg under armene - der barberer jeg mig hver dag. Det har før irriteret mig fordi mine hårsække er mørke, så jeg syntes ikke det er pænt at jeg permanent er mørk under armene. Jeg håber at jeg om kort tid vil kunne se en forandring, hvilket jeg selvfølgelig nok skal dele med jer herinde. Jeg er en teknisk idiot, jeg er stadig overrasket over at jeg overhoved fik denne her blog op og køre i sin tid. Men jeg kunne finde ud af at bruge Philips Lumea IPL, så det siger altså den del.

Jeg skal nok lave et indlæg om noget tid for at vise “efter” effekten af brugen med Philips Lumea IPL. Jeg er indtil videre fan af denne her nymoderne teknologi.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er sjovt hvordan noget er et tabu for nogle, også er det slet ikke for andre. For mig er menstruation ikke er tabu, men det ved jeg, at det er for mange af mine veninder.

Måske syntes man det var mere tabubelagt som yngre - det ved jeg ikke. Mindes heller ikke at jeg syntes det var ulækkert dengang. Alle i min omgangskreds sagde: “ej, jeg har lige fået mit lort” - se, dét er ulækkert. Hvorfor i alverden kalder man det for lort? Hvad jeg husker i de få biologitimer jeg har holdt koncentrationen kørende, så kommer lort altså fra et helt andet sted.. Et andet hul.

Det er ganske almindeligt at bløde, det er faktisk en del af at være kvinde. Tror nok du skal tænke efter en ekstra gang, hvis du lige pludselig stopper med at bløde.
Nogle kvinder bløder som om de er blevet skudt i maven, andre pletbløder en lille smule og opdager det knap nok. Nogle kvinder bruger bind, andre bruger tamponer.. Nogle kvinder har helt valgt, at lade være med at bruge noget.. Mener nok det skal ses som et tegn på “frihed”.. Men det er lige en helt anden snak som jeg ikke vil rode mig ud i.

Den der organic cup er kommet frem! Den er fandme smart! Så undgår du at købe tamponer ind så tit, faktisk så er den cup alt hvad du skal bruge, den kan endda holde i 10 år! Det er godt for pengepungen, miljøet og din wuhaa (tissekone, skede, kusse.. Kært barn har mange navne). Jeg fik faktisk tilsendt en som gave, men den er for stor til mig, så jeg venter på de laver en ny model, til os med lidt mindre tissekoner (første og eneste gang, at den sætning er blevet skrevet på bloggen..).

Jeg snakkede med mine veninder om den der organic cup, de fleste syntes det var “klamt”. Den skal jo tages ud morgen og aften og tømmes, fordi blodet samler sig i koppen, bagefter sætter man den op igen. Kan ikke se det er meget mere anderledes end at tage en tampon ud og stikke en ny en op. Måske hvis du er vant til at bruge tampon med hylster (miljønørden i mig vælger det altid fra!), så finder du det måske ikke så lækkert, at stikke klør fem op i honningkrukken. Det er ikke så slemt, men det er jo en smagssag.

Jeg bryder mig generelt ikke om at man syntes noget er “klamt” hos en selv. Det er ikke alt der er lækkert, den er jeg med på - men klamt? Det er et voldsomt ord.

“Jeg kunne aldrig drømme om at have sex med min kæreste, når jeg har min menstruation - både ham og jeg syntes det er mega klamt!” - det sagde min veninde til mig.
Jeg ville simpelthen blive så ked af det, hvis min kæreste fortalte mig at min “wuhaa” var klam 5 ud af 30 dage om måneden. Jeg kan ligesom ikke gøre specielt meget ved det? Ét er, at jeg måske ikke føler mig specielt lækker, og klar til at forføre ham i mit frækkeste lingeri, når jeg bløder. Men jeg vil da ikke have at han syntes jeg er ulækker.

Jeg var engang sammen med en fyr som nærmest kun ville røre mig i badet, hvis jeg blødte. “Så kan jeg hurtigt vaske det af igen!”.. Følte mig som en eller anden farlig sygdom, som skulle vaskes af i kogende vand for at undgå at han blev smittet.

Okay, i frygt for at få en storm af “ad, hvor er du klam Caroline” - kommentarer i hovedet, så trækker jeg lige vejret ned i maven en ekstra gang… Øhm her kommer det: Jeg har sex når jeg har min menstruation?!
Er det seriøst et tabu? Skal min kæreste og jeg nu føle os klamme og være klar på at blive jagtet ud af Sydhavnen med høtyve? Helt ærligt..
Nej, vi snakker ikke oralsex, eller noget fingerpilleri - bare sex. Altså hvis det ikke fosser ud af dig som en stukket gris, så kan jeg virkelig ikke se noget problem i det.

“Skal vi knalde?”
“Jamen jeg har jo menstruation?”
“Og?”
“Du syntes ikke det er klamt?”
“Nej?”

Det her er ikke et indlæg, hvor jeg nu opfordre jer alle sammen til at gå hjem og knalde med jeres kæreste, mens i har menstruation, hvis du ikke har lyst! Jeg har prøvet at sætte nogle ord på de tanker jeg har haft omkring “tante rosa”. Jeg skriver om selvaccept og om at vi alle sammen er smukke og fantastiske - derfor så bliver jeg ked af det, når nogle syntes noget på/i deres krop er klamt. Det er okay at det ikke er verdens lækreste, men kan vi ikke lade være med at kalde det “lort”, dét finder jeg virkelig ucharmerende.

Uden at lyde for rødstrømpe agtigt, så håber jeg at dette indlæg har hjulpet dig med at føle dig mindre alene. Det er jo bare blod? Godt nok lidt ildelugtende og snasket blod (det lød faktisk lidt klamt!), men det er jo det der er med til at gøre os til kvinder. Jeg kan i hvert fald ikke se hvorfor det skal være et tabu - det er jo bare menstruation.

GIRLPOWER, GIRLPOWER!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sponsoreret af EF sprogkurser i udlandet.

Så for søren, nu kan jeg endelig fortælle jer hvad i alverden, jeg har glædet mig til den sidste månedstid.

Om lidt under 2 uger rejser jeg til Barcelona med EF Sprogkurser og Sprogrejser! Det er jo helt hen i vejret vanvittigt.

Jeg blev ringet op midt i skolen, hvorefter jeg ret hurtigt skulle koordinere med skole, job, kæreste, familie og venner.. Kan jeg bare lige rive 2 uger ud af min kalender og rejse til Barcelona? Nu har jeg jo verdens skønneste arbejdsgiver samt verdens sejeste studiegruppe og kæreste, som nærmest pakkede min taske for mig. Så jeg takkede pænt: “HELL YEAH!”

EF sprogkurser har 46 forskellige destinationer i hele verden, du kan lære 7 forskellige sprog til alle sprog niveauer - alt afhængig af hvor rustens dit kinesisk er. Det vil sige at der er rig mulighed for en hver, at begive sig ud på et spændende eventyr.

Jeg skal jo lære begynderspansk - sidste gang jeg prøvede at lære det, var i HF. Jeg gav det 2 uger, indtil jeg smed bøgerne på bordet og forlod klassen i frustration..Flot..
Jeg skal bo på et campus med mennesker fra hele verden, jeg skal være i et klasselokale hver dag med en lærer der kun snakker spansk til mig. Spørg mig lige om mine håndflader og armhuler er svedige?!

Da jeg havde takket ja, begyndte mit hjerte at banke - shit! Hvad fanden har jeg lige sagt ja til? Jeg er mega introvert og mit engelsk (for ikke at snakke om mit spanske) er ualmindeligt rustent. Så mange hunderede mennesker omkring mig som jeg ikke kender - det kan jeg jo ikke finde ud af?!

Lige præcis på grund af den tanke, er det ekstra vigtigt for mig at komme afsted. Selvfølgelig kan jeg finde ud af det, det bliver bare mega grænseoverskridende og angstprovokerende for mig - jeg kommer til at leve uden for min comfort-zone i 2 uger. Jeg har så godt af at lære at min sikkerhedsboble ikke brister og smuldre, fordi jeg opdager nye sider af verden. Jeg har generelt godt af at lære, at der er en eventyrlig verden ude foran mine fødder og min trygge seng! Det bliver helt sikkert svært de første par dage, og mit sensitive sind bliver sat på en gevaldig prøve - men hold kæft hvor jeg glæder mig.

Jeg takkede “ja”, fordi det er en oplevelse man ikke kan må sige nej til. Jeg takkede “ja” fordi jeg kun har været i Barcalona på studietur (og den husker jeg ikke meget fra). Jeg vil se stranden, bjergene, Gaudi parken, jeg vil surfe. Jeg vil smage maden, jeg vil drikke drinks på La Rambla og snakke med mennesker som jeg ikke kender.

Jeg hørte at vi danskere er nogle af de mest private mennesker i verden. Vi har ikke brug for at snakke med fremmede, vi smalltalker ikke for hyggens skyld. Vi holder os til mennesker vi kender, dem der er trygge og velkendte. Jeg skal ikke være hellig, fordi jeg kan virkelig godt nikke og genkende til de tanker, men det er da ikke et fedt ry at have på sig som land. Verden er så stor, med så mange fantastiske mennesker. Det skal da afprøves og udnyttes.

Jeg tog en test, for lige at teste hvor rustent mit engelske egentlig er, men se lige hvad jeg fik i score! Du kan faktisk også teste hvor international du er, lige HER.

Det bliver simpelthen så godt for mig - det er jeg sikker på. Selvom jeg nok kommer til at lide af hjemve de første par nætter. Jeg glæder mig sådan til at udvide min verden og mine grænser, og dele det hele med jer herinde på bloggen og på Instagram.

Se videoen om fantastiske Barcelona, og kig med i EF’s bruchure lige HER.

Hvis du selv går med en lille oplevelsesrejsende mus inde i maven, så kan du få 15% på kursusprisen hos EF, ved min. 3 ugers sprogkursus (kursusstart senest den 25. september 2017). Koden er “EFCAROLINE“, den nævner du bare for dem i telefonen, eller skriver det til de flinke mennesker inde hos EF, så hjælper de dig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Hvorfor udgive et billede af min bagdel, hvor man tydeligt kan se min appelsinhud og diverse folder? 1. Fordi jeg kan! 2. Fordi jeg kan mærke at jeg blev ked af det og flov da jeg tog billedet! Jeg kan ikke lide at jeg bliver ked af noget på min egen krop. Min krop er det aller vigtigste jeg har, det er den der holder mig kørende og oprejst - jeg skylder den alverdens respekt og godhed. 3. fordi jeg gider ikke kun vise de “gode” sider.. Der skal saftsuseme være plads til det hele.

Jeg er ikke bleg for at skrive om de lidt mere grænseoverskridende ting. Hvis der ikke bliver snakket om det, så forsvinder det jo ikke? Så vil vi altid gå i mørket, tie stille og være flove over at vi ikke ligner dem i modebladende. FEJL!

Når jeg sætter min røv mod kanten af bordet, eller kanten af cykelsadlen - så laver den de her mærkelige folder og min appelsinhud springer ud i frit flor. Det ser da mega ulækkert ud!..

Nej, det ser faktisk ganske normalt ud, fordi det er sådan jeg ser ud - derfor er det så uhyggeligt at jeg tænker sådan, det gider jeg faktisk ikke være med til. Så hvordan forsvinder de tanker så? Hvis jeg bare pakker mine “ulækre” tanker ned i en boks, så bliver de der og laver ravage. Jeg har lyttet til de tanker i den boks, hvor dårlige tanker om min krops bestemmer - de tanker skal ikke have lov til at kontrollere mig! Derfor deler jeg dem med jer, så kan de komme ud i det åbne rum og jeg kan lære at accepterer dem! Ja.. Selvom jeg skriver utrolig meget om selvkærlighed, så vakler jeg også selv nogle gange - man er vel bare et menneske.

Er det ikke på tide at slutte fred med sin krop og accepterer hvordan den ser ud? Accepterer at appelsinhud, knyster, folder, rynker, grå hår og alt det andet - hører med til dit hylster? Jo vist, du har alt ret til at træne og spise dig slank og fin - men altså, jeg træner og jeg spiser sundt - min røv ser alligevel sådan her ud! Det er nok bare meningen med min bagdel.

Måske er der også grænser for hvad man skal dele? Måske.. Men det vil jeg faktisk skide på. Jeg har ikke lyst til at pakke tingene ind, jeg viser dem som de er…

Og tænk så lige på hvor meget en bestemt vinkel og filter kan gøre! Når man surfer rundt på nettet, så lad være med at tro på alt hvad du ser.. De sociale medier har det med at pynte på sandheden.

Du er nok, præcis som du er! Hvem gider at være perfekt? Hvad fanden vil det sige at være perfekt? Skal vi ikke bare aftale at vi alle sammen er perfekte, uperfekte - præcis som vi er. Tak.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

I denne her måned er det 4 år siden jeg sad en kold og mørk nat, for at få denne her blog på benene. Uden overhoved at vide hvad jeg lavede, fik jeg mirakuløst startet en blog op fra bunden. En meget lille bitte blog, hvor der de første mange måneder, var maks 5 mennesker inde og læse hvad jeg skrev.
Bloggen så noget anderledes ud for 4 år siden, end den gør idag. Den har været en masse igennem, den har ændret sig ret meget - til det bedre vil jeg sige. Altså for det første så startede jeg med at hedde www.carolineshealthy.dk, også var jeg var 100% anonym, fordi jeg ikke kunne lide at folk vidste noget om mig. Det kan man vist roligt sige, at jeg er kommet efter. Jeg deler glædeligt ud af “hår i røven“, “kønsbehåring“, “stress“, “kærlighed“, “jalousi” og alt andet derimellem.
Da jeg startede med at skrive ting ned på en gammel computer, så skrev jeg udelukkende kun om træning og sundhed. Det var alt der fyldte i min verden dengang, hvilket gjorde en del skade på mig - jeg er heldigvis blevet klogere.

Bloggen rummer efterhånden mange ting, mange af mine frustrationer og tanker. Den er blevet personlig og lidt mere rodet end den før har været. Jeg holder fri fra den nogle gange, andre gange så kan jeg ikke slippe den.
Jeg var 21 år da jeg startede at blogge, jeg var en usikker pige som havde en masse skår og knæk på kroppen. Jeg er vokset med bloggen, den har været med til at forme mig som kvinde og som et talerør ud til alle jer. Jeg er på rigtig mange måder stolt af det jeg har opnået, og det jeg har fået med bloggen. Jeg har fået de bedste veninder igennem den, veninder som jeg aldrig ville have mødt ellers. Jeg har været ude og rejse sammen med bloggen. Jeg har delt mine sorger, mine glæder, mine sejre og mine nedture. Flere af jer ved at jeg har fået min kæreste igennem bloggen, en kæreste som nok er noget af det bedste der er sket for mig. Vi har bl.a. opfundet “lagkagereglen“, en regel som vi er meget stolte af.
Der er masser af positive og negative sider, når man deler så meget ud af sit liv som jeg gør. Jeg har følt mig internet-voldtaget. Jeg har grædt over nogle grimme kommentarer og dumme mails, folk har været modbydelige overfor mig - gået personligt til mig, og det har gjort ondt. Derfor har jeg også skrevet om “den gode tone“. Man skal lære at gro et ekstra sæt hård hud, som skal fungerer som et skjold, til de dårlige oplevelser og kommentarer, man får med på vejen som blogger.
Men mest, er i der læser med herinde søde og rare, jeg syntes faktisk i skal have ros for at være så seje og modige med jeres kommentarer. Det er rart, det gør at jeg har lyst til at være mere modig med mine indlæg.

Nogle gange er det okay at være stolt af sig selv. Nogle gange er det okay at give sig selv et klap på skulderen og sige: “det har du sgu gjort godt”. Så kan det godt være at mine indlæg ikke altid ligger i toppen, af de mest læste på Bloggersdelight, det kan også godt være at mine læsere svinger lidt - fordi jeg skriver om alt i øst og vest. Men, jeg vil ikke have det på nogen anden måde. Jeg har fundet min stil som blogger - den er ganske forvirrende og meget personlig efterhånden. Jeg er stolt af det jeg skriver, jeg er stolt af jer der læser med. Jeg elsker hver gang i mailer eller kommenterer, det giver mig et større indblik i hvem der egentlig sidder og læser med.
Jeg kan ikke se mig selv stoppe med at blogge, men jeg skal måske være bedre til at prioriterer min tid som blogger. Når man har studie, arbejde, familie og venner ved siden af, så er det ikke altid nemt at finde tiden til at skrive gode indlæg. Jeg tror jeg vil øve mig i at være mere modig i mine indlæg, jeg elsker at skrive om tabubelagte emner og jeg har nogle på tegnebrættet, men de er ret voldsomme. Jeg vil være bedre til at tage fine outfit billeder, selvom jeg nok aldrig bliver modeblogger. Jeg vil være bedre til at skive lidt kortere indlæg, istedet for i tit skal læse sådan en lang roman.

Det har været en vild rutschebanetur de her 4 år. Vognen fortsætter og jeg kører glædeligt med.
Inden for det næste år kan jeg se frem til nogle flere rejser både i in- og udland, sjove projekter og vilde forandringer med bloggen. Jeg glæder mig til det hele, jeg glæder mig til at kunne dele det med jer. Så tak fordi i læser med, også selvom i hopper fra og til - det må man nemlig godt! Det kan også være voldsomt at læse med altid.. Så tak til jer, tak til mig og tak til bloggen. Læn dig tilbage og se en lille buket af gamle og nye billeder gennem bloggens historie:

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Først vil jeg da lige siges WOW! Hold nu ellers op for en modtagelse gårsdagens indlæg har fået. Er helt blæst bagover over alle de kommentarer og likes jeg har fået med mig. Da jeg sad i min frustration og skrev det ned, med en halv lunken kaffe ved min side, havde slet ikke forventet hvor vild en modtagelse det ville få.
Jeg er nok ikke den eneste der sidder i/ eller kender sådan en situation, med det åndssvage karaktersystem. Det er altid rart at vide at man ikke er alene, men modtagelsen på Facebook, kom især bag på mig, vil jeg da lige indrømme. Nogle mennesker føler sit trådt over træerne, andre forstår mig. Jeg prøvede i mit indlæg absolut ikke at rive ud efter jer seje mennesker, som hiver 12 taller hjem, som vi andre skifter underbukser. I er lige så seje som os andre. Hos nogle er det et naturtallet, hos andre skal man kæmpe for det og hos nogle sker det aldrig - og sådan er livet.

I forlængelse af indlægget igår, vil jeg egentlig gerne knytte endnu en kommentar til det. Jeg fik en kommentar som jeg har studset lidt over: “..hvis du bliver så påvirket af samfund, familie, venner og kæreste, var det så dit bedste?” - den er taget mega meget ud fra en kontekst, og pigen bag mente absolut ikke noget ondt med sin kommentar (er jeg da næsten sikker på). Hun skriver bl.a. også hvorfor jeg bliver “fornærmet” over folks kommentere. Selve hendes kommentar er der ikke så meget ved, det er faktisk mere mit svar til hende som jeg har fortrudt: “.. Jeg bliver heller ikke fornærmet, det er nok ikke det rigtige ord at bruge. Jeg er bare ked af at en karakter skal fylde så meget. Jeg er ked af at folks første kommentar når man kommer ud fra en eksamen det er: “hvad fik du?”.. Jeg er ked af at det for rigtig mange mennesker betyder så meget. Jeg er nok bare en person der tænker og mærker alting utrolig meget, så jeg kan ikke undgå at føle ting. Ville ønske jeg kunne afskærer det helt og bare være monster stolt af mig selv uanset hvad, fordi jeg altid gør mit bedste – men det er noget jeg er igang med at øve mig i 🙂 ..”

“jeg ville ønske at jeg kunne afskærer det helt og bare være monster stolt af mig selv..” - jamen, det kan jeg jo ikke. Jeg har da egentlig heller ikke lyst til at afskærer det, fordi det er en del af mit sensitive jeg. Hvis jeg gav en fuck for hvad samfundet, min familie og min kæreste mente om mig, så var jeg da kold i røven - og røven er faktisk et meget ubehageligt sted at fryse, det fører til blærebetændelse, som fører til alt for mange tranebærjuice og hyppige toiletbesøg og let’s face it - hvem har tid til det?

Jeg er en “tænker” en “mærker” og en “føler” - på en og samme tid. Jeg mærker alt helt inden under knoglerne, hvilket til tider er hammer irriterende. Men det er nu engang en del af hvem jeg er. Jeg er 25 år, mega sensitiv - faktisk er jeg særlig sensitiv, læs også mere om det HER.
Det er en balancegang som er svær at opretholde. Man har tildens til at ændre på hvem man er, for at holde den gode facade og for at passe ind i mængden. Ligesom jeg prøver at bilde hende der skrev en kommentar til indlægget ind, at jeg ville ønske at jeg var anderledes - hvilket ikke passer. Jeg skriver det for at passe ind i mængden og virke helt normal og for at undgå konflikter. Ja, surprise - jeg er en konfliktsky blogger.. Noget af det sværeste i verden, det er at være den man er - og kunne stå ved det. Jeg har lært med årene at være mere stolt af den jeg er, men jeg er det åbenbart ikke helt endnu. Det handler vel om at have nogle filtre og nogle leveregler som gælder for en selv, noget der virker for dig, noget der gør dig glad!
Det er måske også en proces som står på nu ældre og klorere på livet man bliver.
Det jeg egentlig gerne vil frem til det er at man ikke skal skamme sig over sig selv. Jeg skammede mig vel egentlig igår, da jeg svarede hende pigen, jeg skammede mig over mine holdninger - at jeg ikke var lige så SEJ som hun er. Jeg er vel sej til nogle andre ting, det er vel heller ikke meningen at vi alle sammen skal være ens.
Jeg tror ikke på at vi hver især er blevet sat på jorden, for at ligne hinanden, som små grå klatter. Jeg tror ikke det er meningen at vi alle sammen skal mene og tænke det samme, der skal være plads til forskelligheder - OG, der skal være plads til at vi kan anerkende hinandens forskelligheder.

Så.. Hej, jeg hedder Caroline. Jeg er særlig sensitiv og utrolig rundforvirret til tider. Jeg har slet ikke styr på de der nutids r’er og nogle gange, bliver jeg påvirket af andres meninger om mig. Jeg har valgt at tro på at det ikke gør mig til et svagt menneske, men faktisk gør det mig nok bare menneskelig.. Derfor vil jeg sige til dig: du er nok, præcis som du er - og du gør det skide godt!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det slog mig, ret akut og lidt voldsomt forleden. Jeg sad og snakkede med Malte om mine opgaver jeg er igang med at skrive på studiet, vi snakkede om opgaverne, om prøverne og lige pludselig.. karakteren der følger med.
I løbet af skoleåret har vi fået “bestået” eller “ikke bestået” med ned i vores lille pædagogrygsæk. Det har været en glimrende metode for mig, fordi… Jeg er en 02 pige.

Jeg bryder mig ikke om karakterer. Jeg bryder mig ikke om, at jeg kan have 0% fravær på et helt skoleår, jeg kan skrive alle de der noter folk gerne vil have, også bliver jeg bedømt på 25-30 minutter i et svedhelvedet!
Der er mange ulemper ved karaktersystemet, det er en længere snak, som jeg faktisk helst ser mig selv ude fra.

Jeg skal om 2 uger blive bedømt med en karakter. Mit pædagogiske arbejde i de her 9 måneder, skal dømmes med en karakter, som påvirker mit humør og måske min egen opfattelse af mig selv - tåbeligt.

Jeg har været til eksamen i folkeskolen, i 10’ne klasse og på HF. Jeg er en disciplineret pige og senere er jeg blevet en disciplineret kvinde, med meget lidt fravær og en ret stor deltagelsesevne i klassen. Jeg har fået 02 og 4 for det meste, det har jeg faktisk haft det helt fint med, indtil jeg skulle dele det med andre.
“Hvad fik du så?”
“02”
“nååh øv, men du bestod da!!”
“…..”
Ja, jeg bestod, men jeg faldt også ned samtidig. Ned af stigen. Stigen der repræsenterer mig og mit selvværd, den faldt jeg ned fra - hver gang folk gav mig blikket. Når de gav mig: “åh, hvor er det synd for dig nikket” og de stramme læber, der prøver at fremprovokere et sødt smil!

Jeg er aldrig dumpet noget, jeg har brudt grædende sammen under flere eksaminer, jeg har fået et enkelt 12 tal, men flest 02 og 4 taller. Hvad siger de der tal så om mig? Fortæller det så at jeg bliver en dårlig pædagog hvis jeg får 02? Fortalte det 16 årige Caroline at hun var en dårlig elev, fordi hun fik 4 til kemi i 9’ne klasse? Jeg gætter på et tykt og fedt NEJ!

“Du kan så meget andet” - den har jeg også fået mange gange. “Du skal bare finde din vej”. Jeg har fundet min vej, jeg står faktisk på min vej, og jeg er temmelig vild med udsigten og beliggenheden. Men hvad jeg godt kunne tænke mig, det er at du bliver på din vej.. Din vej hvor 10 og 12 taller flyder rundt på gaden, så du næsten falder på næsen over dem. Din vej hvor et tal skal bedømme og bestemme, om du er god til det du laver. Hvor den perfekte familie venter på dig, og det perfekte hus står så fint - uden et forkert blad på din fine ligusterhæk!
Så bliver jeg på min bumpede landevej, med en sløv tipi der står forfaldent i vejkanten, fordi jeg dumpede kurset, der fortalte hvordan man sætter sådan en op. Min krøllede landevej, hvor der flyder perfekte uperfekte genstande rundt. Hvor jeg bruger alle mine fine 02 taller til fine hylder og 4’tallerne bliver brugt på gulvdekorationer. Min vej hvor vin og kaffe flyder i mine bække små, under min meget uperfekte grønne å.

Bitterfisse much? Måske, overdrivelse har det også med at fremme forståelsen..
Men jeg er faktisk lidt (læs: kodylt meget) træt af at en karakter, skal skabe så meget ballade og konkurrence. Jeg er lidt træt af af en sølle karakter, skal fortælle hvor vidt jeg har ret til at være stolt eller ej! Gu’ fandme er jeg stolt af mig selv, og mit perfekte gennemsnit på 5, jeg gik ud med sammen med min flotte blå hue. Det førte mig da til pædagogstudiet - måske fordi jeg muligvis skrev en motiveret ansøgning, fordi mit gennemsnit ikke var højt nok. Men jeg kom ind, fordi jeg er god til det jeg laver, fordi jeg elsker det jeg laver.. Også vil jeg egentlig skide på om der står 02 eller 12 på min prøve om 2 uger. Jeg fejre det på min uperfekte landevej i min faldefærdige tipi med vin og et lejrbål..

Vi kan ikke alle være ens, det er ikke det der er meningen med livet.. Du er dig, og du er nok - præcis som du er!

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+