Vi viser kun de gode sider af os selv, hvis man spørger eksperterne. Vi viser de gode dage på de sociale medier, vi viser vores sejre, ikke vores nederlag. I hvilket liv, er der ikke dårlige dage? Jeg fik engang af vide “ det tager 12 gode øjeblikke, til at opveje 1 dårligt. .” Om det lige passer, det kan vi så diskuterer, men jeg kan godt forstå pointen.
Det er sjældent jeg deler dårlige dage, men når jeg gør, så er de fandme også skod. Det er jo altid sjovest at dele grin og muntre dage, men ingen mennesker slipper for “fuck mig, jeg har en pisse hamrende dårlig dag” - dage. Det er bare sjældent folk deler dem, det kræver mod og nosser at ridse i lakken og vende sine dårlige dage på vrangen. Det er ikke et tabu at have dårlige dage, det er ikke forkert at være pisse hamrende sur på ens kæreste, det er sundt at få sat ord på dem og kunne turde dele de dumme følelser. Jeg vælger derfor at bruge en hel uge på Bloggen, at dele mit lort, mine dumme følelser, det det gør mig ked af det, det hele.. det kan jo handle om træning, motivation, sundhed, rengøring, kæresteproblemer, alt..
Hvorfor gør jeg så det, er det ikke ret privat, er det ikke lidt voldsomt, det høre ikke til på en sundhedsblog.. Måske, måske ikke. Jeg vil ikke gå rundt og være hende der altid er så glad, hende der altid elsker sin krop, hende der bare vågner med et smil og et overskud der slår Usain Bolt ud af 100 meter banen. Dårlige dage er en del af livet, gråd, frustration, opgivelse, raseri, råb, skrig.
Det er en del af livet, mit liv. De flestes liv. Det kan muligvis gå hen og blive en tung læsning, den er jeg med på. Men håber jeg kan ramme nogle af de følelser i måske også sidder med, men ikke syntes det er fedt at dele. Så forbered dig på en uge med lort, tis, mørke, varulve, hvidløg og tivolistænger, for de kan virkelig få mit pis i kog..
En uge med lort, første indlæg kommer i morgen.
Pingback: Hvorfor er jeg ikke mere personlig på bloggen? | Anna Warrington