


Hold da helt sommerfest, for en helt igennem fed weekend jeg har haft. Ikke nok med det, så har jeg lige en uges ferie at hygge mig med.
I de seneste par måneder har jeg indtaget en del flere drinks, end jeg har gjort førhen. Jeg har været ude i byen lige lidt flere gange end jeg plejer, og jeg har oven i købet drukket både fredag og lørdag. Det hænger jo nok sammen med, at jeg er tilbage i København, og at jeg er single.
Når de to ting falder sammen, så går der åbenbart druk i den. Jeg har haft et umætteligt behov for at se mine gamle venner, grine helt ned i maven, og bare have det ekstremt sjovt. Jeg har slet ikke kunne få nok af mine mennesker, har suget mit fast til dem som en sugemale eller en myg med et umætteligt blodbehov.
Jeg har haft aftaler med folk, jeg ikke har set i årevis, og det har bare været så fedt. Jeg har mærket efter: “hvad har jeg egentlig lyst til?”, også har jeg gjort det, uden at tænke længere over det.
Faktisk har Januar været fuld af geniale fester og mave-latte-krampende oplevelser, som jeg bestemt ikke ville være foruden.
Jeg elsker at feste, jeg elsker at være fuld, og jeg elsker at danse amok i byen. Det har jeg faktisk altid gjort. Jeg drikker mig umådelig sjældent helt i hegnet, hvor jeg ikke kan huske noget, den grænse har jeg lært at kontrollere med årene, men jeg nyder at være beruset og være høj på glæde. Jeg elsker mine gåture gennem Københavns byliv, man møder altid de sjoveste, fuldeste mennesker kl. 05.30 om morgenen, ude foran 7/11. 2
Igår var jeg ( som de fleste andre bloggere ) til Bloggers Delight’s 5 års fødselsdag. Det var så skide lækkert, og helt utrolig sjovt. Vi fik taget billeder, vi fik 3 retters menu, og vi blev forkælet helt ud til fingerspidserne. Der var masser af vin og øl, som jeg nødt i store mængder, selvom mine tømmermænd fra fredagens druk, stadig sad i mig. Reparationsbajer FTW.
Vi blev kørt i bus til Zen, hvor vi havde fri bar og høj musik. Det var så fedt at lære de her bloggere ordentligt at kende, det hjalp lidt at vi alle sejlede mere eller mindre rundt dog. Jeg fik danset med fitness tøserne, grint med modebloggerne, og røget smøger med boligbloggerne. Det var en skide fed aften, og det hele spillede fuldstændig. Det har Bloggers Delight sgu gjort flot.
Hvis nogle skulle være interesseret, så er min kjole fra Modström, fandt den til halv pris. Den har bar ryg, jeg har nemlig hørt at ryg er det nye babs, så det måtte jeg da også prøve. Skoene er købt på et loppemarket for tusinde år siden, tasken er fra Føtex og halskæden er fra Glitter. Ja, jeg kører low budget blogger stilen. Pizzaen er fra Rema 1000, og den var faktisk skide lækker.







