Jeg arbjeder jo som en form for støttepædagog. Jeg skriver “en form for“, fordi jeg jo ikke er uddannet. Jeg er støtte på en dreng, som bare er helt fantastisk, jeg er totalt pjattet med ham.
Jeg arbejder på min gamle folkeskole, med mine gamle lærer omkring mig. Det er super underligt, og jeg tør ikke kigge op, når jeg går ind på lærerværelset. Tænk hvis jeg fik øjenkontakt med en voksen? Haha, jeg kan slet ikke vænne mig til, at jeg gerne må være der, Caroline 8 år igen.
Det mærkeligste ved det hele, er at mine gamle lærer, læser med på bloggen. Det er en kæmpe glæde jeg får inden i mig, men også en form for svedtur ned af ryggen. Min ikke så længere private krog på nettet, bliver læst af folk jeg går sammen med, og det har jeg det underligt med. Jeg fortryder aldrig noget af det jeg skriver, men følelsen af at folk “kender” mig, før de har mødt mig, den er lidt speciel. Det sker oftere og oftere at jeg bliver genkendt på gaden og især i byen, hvilket er ret morsomt når man sejler efter sine 5 drinks. Folk er altid skide søde, og prøver at virke ydmyg, sej og afslappet.. Det kikser 9 ud af 10 gange, og jeg får mumlet et eller andet totalt åndsvagt ud.

Hvis man er fast læser af min blog, så har man uden tvivl set mig i undertøj én eller ti gange. Det er ligesom noget jeg aldrig har haft problemer med, fordi jeg mener der ligger en dybere mening bag, og det er til, for at hjælpe andre ( og mig selv ). Hvis man er endnu en skarp læser, så har man nok opdaget, at det er et stykke tid siden, jeg har offentliggjort sådan et billedet. Der bredte sig sgu en form for samvittighed i min mave. Hvad nu hvis nogle af børnene så det? Hvad nu hvis de konfronterede mig med det, og de ikke kunne forstå meningen? Hvad nu hvis en forældre så det? Ville de syntes det var utrolig uprofessionelt? Ville jeg egentlig det? …

Når jeg ikke selv kan vurdere om jeg syntes det, så syntes jeg ikke at jeg skal tulle rundt i undertøj. Jeg kan godt danse rundt i et par trusser og en top ( fordi i mit krøllede hovedet er der åbenbart stort forskel? ), og jeg kan også stå i bikini ( igen, sært? ), når jeg har været på spa. Jeg er jo ikke en seksuel blogger, hvis de åbenbart findes. Jeg er jo en sundhedsblogger, der bruger mig selv, som eksempel på det jeg skriver om, og ingen har nogensinde beskyldt mig for at være andet ( tak! ) ..

Måske havde jeg ikke noget problem med det før tiden, fordi jeg ikke blev spurgt om det ude “bag skærmen“, ude i den farlige virkelighed. Måske er jeg bare blevet ældre, og syntes måske ikke jeg behøves lalle rundt i mit slidte undertøj for at understrege en pointe. Måske er jeg blevet for sart, og jeg overdriver en smule nu? Jeg kan ærlig talt ikke finde ud af det. Jeg ved bare at lige nu, så lægger jeg trussen på hylden. Tihi, det kan sikkert misforstås på flere måder.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

I julegave fik jeg et kursus til indre ro, af min mor. Jeg valgte selv gaven, fordi jeg vidste jeg gik igennem nogle ting, som kunne give mig uro.
Med nyt job, ny gammel by, ny-single titel, ny hverdag, nyt nyt nyt. Så tænkte jeg at min skrøbelige, sensitive sind, godt kunne komme på en prøve, og derfor var det vigtigt at holde fodfæste. Jeg har trods alt, “lige” været sygemeldt med stress.

I 5 uger, lærer jeg (forhåbentlig ) at mediterer ordenligt, og finde min indre ro. Det er svære end man tror, og det kræver en stor koncentration og ærlighed. Hovedgrunden til at jeg tilmeldte mig, var at lærer at leve i nuet. Det kan lyde så basalt og kedeligt, men det er en ting, jeg har umådelig svært ved. Mine tanker er 8 timer fremme, og før en sætning kommer ud af min mund, har jeg allerede analyseret den fremtusinde gange. Jeg bekymre mig alt for meget: hvad tænker folk om mig? Er jeg god nok? Kan jeg overhoved finde ud af det? Hvad nu hvis folk kigger? .. Det er enormt anstrengende og tidskrævende, jeg har fået nok!

Jeg ønsker faktisk bare at kunne slappe mere af, og finde lidt ro i mit sind. Jeg ønsker mig et “sikkert sted” inden i min krop, som jeg kan søge hen til, og hænge fast i, når dagen er lidt mørk. Jeg kan godt finde ud af at mediterer, jeg er faktisk rigtig god til det, problemet er bare, at jeg ikke gør det. Meditation skal gerne gøres hver dag, og det er dér det kniber for mig. Med det her kursus, får jeg hjemmearbejde for, og jeg bliver tvunget til at sparke mig selv i røven, når jeg er lidt for doven. Jeg glæder mig utrolig meget, og er meget spændt på, om jeg kan mærke nogle forskel. Jeg vil meget gerne dele tips med jer, men er nødt til at spørge min lærer, hvad hun siger til det. Hun er simpelthen skide dygtig, og hendes stemme føles som chokolade i din mund, rolig, ægte og lige til.

Nu skal jeg begynde at mediterer 10 min, hver dag, hver morgen. 10 minutter om morgenen, er lang tid, men det er ligesom med træning, og med sundhed, det skal bare ind på rygraden og blive en vane, en rigtig god vane..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg så overstående billedet, da jeg bladerede igennem nettet forleden. Det var sådan et billedet, jeg var nødt til at kigge på endnu en gang, og tænke dybere over, end jeg havde troet, jeg ville.
De små ord der står på billedet, har puslet i mit hovedet, de sidste par dage. Jeg har tænkt over hvad sammenhængen er, og om det overhoved kan lade sig gøre.
Hvornår har jeg kigget på en person, jeg syntes havde en smuk krop, uden at tænke dårligt om min egen? Eller tænke “den vil jeg da gerne have”?
Og sandheden er, at det kan jeg ikke huske om jeg nogensinde har gjort.

Jeg så forleden en kvinde, med en flot rund og forholdsvis stor bagdel, samt et par ultra lækre, trænede lår. Jeg tænkte med det samme: “Sikke en flot røv hun har, hvorfor er min numse egentlig ikke så stor og flot?” .. Tanken om at have så muskuløse ben som hende, ønskede jeg ikke for mig selv, men hendes krop, fik alligvel mit hovedet til at tænke over at jeg ikke var helt god nok.
Jeg huskede på billedet, og tog på min søde lille numse, gav den et lille smæk og brød ud i grin midt i træningscenteret.

Jeg tror faktisk at det kun er, når jeg ser meget tynde piger, så kan jeg syntes de måske bærer tøjet, bikinien, eller andet flot. At de måske har en meget stram og flot mave, eller dejlig lange tynde ben. Men uanset hvor mange flotte ting jeg kan sige om dem, så ønsker jeg ikke for mig selv, at være så tynd. Det tror jeg hænger sammen med, at jeg har været nede på 53 kilo, og det var dér jeg lærte, at tyndhed ikke er lig med glæde for mig.

Mennesket er nok lavet sådan, at vi vil have det vi ikke har. Når vi så får det, så vil vi have mere. Det handler i den grad også om vores krop, og vores syn på vores krop. Mere vil have mere, når man rækker os et stykke chokolade, så ønsker vi kun at æde hele pladen.
Jeg kunne førhen, nærmest blive irriteret på en stakkels person, fordi hun havde alt det, som jeg ikke havde, og det jeg ønskede for mig selv, og min krop. Det er da dumt. Da jeg så hende med den flotte mås, i centeret, tænkte jeg: Hun må da egentlig have de samme tanker som jeg, bare til en anden?
Og sådan kan vi vel egentlig kører i ring, og i ring.. Indtil måske en dag, hvor én stopper, med at tænke sådan, også ødelægger det ringen, så stopper endnu en, også en til.. Måske, måske ikke..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det er sundt at drømme, så længe man bare ikke drømmer sig for langt væk fra virkeligheden. Det kan jeg til tider have en tildens til.
Kender du det, når det føles som om du er blevet snurret rundt 860 gange, og når du endelig står stille igen, så aner du ikke hvor du er, og du ved ikke hvor du skal gå hen? Måske bare følelsen af ikke at vide hvor ens næste skridt skal gå hen. Dén følelse har jeg lige nu. Og jeg vælger at se den som noget positivt.

Jeg er blevet single, som er hårdt, men lærerigt. Jeg har fået ringet til Odense pædagogseminarie og sagt jeg ikke vil have min plads der alligevel. Forhåbentlig finder pladsen frem til en der ønsker den mere end jeg. Jeg ved ikke om jeg søger ind som pædagog her i København, måske. Jeg leder med lys og lygte efter et sted at bo. Jeg er stadig ny på mit arbejde, og det er spændende, udfordrende og sjovt.

At være single er nok den største udfordring, jeg har ikke været single siden jeg var 15 år. Jeg har haft kærester, med meget få måneders pusterum imellem. Nu skal jeg slet ikke lyde som en runde trunte pige, jeg har bare mødt den rigtige fyr, på det rigtige tidspunkt et par gange. Jeg har haft søde kærester, dumme kærester og så Theis. Han er i en kasse for sig. Han er den bedste (x)kæreste, og jeg savner at have ham i min hverdag.

Jeg glæder mig til at være alene, alene i en lejlighed, alene med mig selv. Kan kun forestille mig det er sundt at prøve at være single i længere tid, og lærer sig selv at kende. Jeg kender mig selv, mest i et forhold, jeg kender ikke single Caroline specielt godt.. Hun er sikkert meget sjov.

Jeg har det faktisk godt. Jeg er ved godt mod, og jeg smiler meget. Selvom der er nogle forvirrende ting der sker, så er jeg glad, positiv og spændt. Spændt på nye tider, nye mennesker og nye udfordringer jeg skal møde.. Jeg skal bare lige stoppe med at snurre rundt og finde fodfæste, imens det sker, nyder jeg turen..

Theis har været en stor del af bloggen, han var her da den startede, og jeg har delt vores kærligheds historie med jer, som har været de mest læste indlæg nogensinde i bloggens historie. Theis har været en kæmpe del af mit liv i over 3 år, men nu er det desværre ikke som kærester længere.

Det har været en hård, ubehagelig og dum beslutning, som har gjort ondt, selvfølgelig. Det har været for hårdt for vores forhold at jeg har haft det så svært i Odense.
Jeg er typen der går langt, rigtig langt, for at mennesker omkring mig er glade. Det værste jeg ved, er hvis nogle jeg holder af, er kede af det. Helt automatisk bliver jeg en form for klovn, der danser midt i rummet og nærmest hopper på tungen, for at personen vil smile igen.

Theis og jeg, deler en kæmpe respekt overfor hinanden. vi har prøvet så mange ting sammen, og han er den mand jeg har elsket længst tid. Fordi vores forhold er slut, så vil han altid betyde utrolig meget for mig, og jeg ved det også er omvendt. Vi har været i stand til at holde en ordentlig tone, og vist hinanden kærlighed og medfølelse, selvom vi står i en svær situation. Det tolker jeg som, at vores forhold har været stærkt og ægte, helt ind i hjertet.

Jeg kunne skrive side op og ned, om vores forhold og det hele. Fordi jeg er typen der skriver i sådan nogle situationer. Men nu lader jeg den ligge, stille og fin. Af respekt for Theis, og af hensyn til mig selv. Nu skal det hele lige falde ned igen..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+