Så er det kommet op i medierne igen, kønsbehåring eller ej.. På kvinder altså..
Vi er vokset op ( nogle af os ) med at vores forældres generation gik nøgne rundt, havde hår over det hele, og ikke tænkte over bikinilinjen..
Jeg var sent ude, med at barberer mig. Det var faktisk en pige fra min parallelklasse, der mente jeg var ulækker, fordi jeg ikke barberede mig på mine nedre dele. Det var lidt af et underligt slag at få, når man ikke var speciel gammel, og ikke tænkte på kropsbehåring, af nogle art. Det var også min første flirt der kommenterede det, når man er 14-15 år, helt dugfrisk i alt det med bryster, hormoner, hår på underlige steder, så var det ikke den fedeste fornemmelse man fik i kroppen, når man får af vide ens krop er “ulækker“.
Ét er at barberer sig under armene, fordi det var ligesom noget man kunne se i min sommerkjole, men barbering på min “wooha”, det var ikke noget jeg tænkte på i 8’ne klasse, lige så lidt tænkte jeg på at sminke mig, gå med frækt undertøj, eller gå op i mit udseende generelt.
Så Go’ Mogen Danmark, hvor de snakkede om at vi kvinder begynder at lade skraberen blive i skabet, og lade det hele stå. Én af kommentarende til dette, var at det er dissideret KLAMT, at have hår under armene og andre steder på vores krop. Der gik et chok gennem min krop, tænk at vi lever i et samfund, hvor vi faktisk syntes at den måde vi er skabt på, er klamt? KLAMT? … Det gjorde vores forældre ikke, det gjorde vores bedsteforældre heller ikke. Det er jo uden tvivl samfundets udvikling, medierne, bladene mm. “skyld”. Så ser man en kvinde på forsiden af et modeblad der ikke har hår, eller i et erotisk blad, hvor hun er glatbarberet på sin “wooha”.
Det er alligvel lidt intimt vi kommer på hinanden her, men det er faktisk ikke noget jeg går op i, altså det med hår. Jeg barberer mig under armene, jeg træner i toppe og finder det generelt mere tiltrækkende, ikke at have en dusk der. Tror på den anden side ikke jeg ville kigge underligt, hvis en kvinde til min yoga time, havde hår under armene. Men jeg barberer sjældent mine ben, det hører nok også sammen med at jeg ingen hår har dér, så det siger jo lidt sig selv. Okay… JO, jeg barberer min “wooha”, men det betyder ikke den skal være glat som en baby numse, ikke forstået at jeg laver et lyn eller et C, det tror jeg heller ikke jeg kan finde ud af. Jeg barberer den nogle gange, men det er ikke noget jeg tænker over. Hvis jeg var single, og skulle ud og score friske fyre i byen, så ville jeg nok, men det er udelukkende af hans opfattelse af mig og min krop, tåbeligt ikke?
Heldigvis er jeg i et forhold, med en mand der elsker mig, for den jeg er, med eller uden hår, han fortrækker nok ikke jeg lader det hele stå, i moderate mængder altså..
Jeg syntes det er skræmmende, at vi skal være så rene, så pæne, så fejlfri.. Ingen rynker, ingen urenheder, ingen hår, ingen deller, ingen appelsinhud.. Man er fandme så bange for at blive ældre, BOTOX BOTOX, antirynkecreme, VÆK MED DE GRÅ HÅR!
Vi er så bange for ikke at være “perfekte“, og det er pisse hamrende skræmmende, samtidig med det er skide urealistisk at være perfekt, hvem fanden gider det?
Behåring på kroppen er naturligt, det er den måde vi er skabt på, men alligevel skal det fjernes, det skal kaldes klamt. Jeg forstår folk barberer sig, jeg sidder ikke og råber op med mine røde strømper, og mener vi alle skal lade det stå, jeg barberer mig jo selv, føler mig lidt lækre i en lårkort kjole med glatte ben.
Jeg mener dog stadig det er skræmmende at vores syn på vores egen krop er blevet så forsnævret, at den måde vi skal se ud på, er så præcis, og det kan jeg virkelig ikke lide.
Hvor skal det ikke ende? Hvad er din mening??
