hypnoses; underbevidsthed hold din kæft.
i sidste uge, var jeg til hypnose
for at hjælpe på min mørkeræd. Læs mere
HER.
Jeg var utrolig spændt og virkelig bange, jeg anede ikke
hvad der skulle ske, og hvordan jeg ville reagerer.
Jeg snakkede med Henrik, fra Fyn-Hypnose.dk, og han
gudiede mig igennem det hele, og spurgte ind til nogle
forskellige ting.
Det eneste hypnose jeg har set, har været på Zulu i
“arrg det gjorde jeg bare ikke” , så jeg troede
jeg ville falde sammen som en klud, og ikke ane hvor jeg
var, og hvad jeg lavede. Der findes forskellige former for
hypnose, og forskellige stadier man kan være i. Dem der
kommer i så dyb en hypnose, at de ikke kan huske noget, er
i stadie 6. Da jeg “bare” skal hjælpes med min utryghed,
behøver jeg ikke komme i sådan en dyb hypnose.
Jeg ved ikke om nogle af jer har prøvet mindfulness, eller
taget en afspænding til en afslapnings CD, men den følelse
syntes jeg hypnose gav mig. Henrik havde en meget
beroligende stemme, og det tog ikke lang tid før jeg følte
mig helt afslappet. Det er meget svært at sætte ord på,
hvilken følelse jeg sad med, men jeg havde svært ved at
lade mine tanker stå stille, følte i lang tid at jeg bare
kunne rejse mig op og gå min vej. Henrik spurgte mig om
mange ting, og det blev svære og svære for mig at sætte
ord på de ting jeg så, bare tanken om at bevæge mine læber
kunne jeg ikke overskue.
Efter noget tid, kunne jeg godt mærke at jeg forsvandt
mere og mere ind i mig selv, og omverdenen ikke
eksisterede for mig. Det føltes utrolig rart og trygt, det
føles ikke som om jeg sov, mere som om jeg havde en
blackout. Da han vækkede mig, kunne jeg ikke huske det
sidste kvarter, og jeg havde været under hypnose i ca 45
minutter. Jeg fik af vide jeg var i stadie 3 det meste af
tiden, men de sidste 15 minutter var jeg faldet hen i
stadie 4, og det var derfor jeg ikke kunne huske noget.
Det var virkelig underligt at vågne igen, jeg var
simpelthen så træt og udmattet, jeg orkede næsten ikke at
cykle hjem.
Det meste af dagen brugte jeg på at tænke og mærke efter,
også havde jeg fået en vild hovedpine af hypnosen. Jeg
syntes det er helt utroligt man kan “lege” med folks
underbevidsthed på den måde, og prøve at ændre nogle ting.
Min underbevidsthed tror at mørke er farligt, og derfor
bliver jeg bange og utryg hver gang mørket falder på, det
er det Henrik skal hjælpe mig med at fjerne.
Jeg tror jeg skal gå hos ham 2-3 gange mere, og
forhåbentlig kan jeg falde hurtigere hypnose næste gang,
da jeg ved hvordan det forgår. De sidste par dage har
været fine og jeg føler mig mere afslappet, men jeg er
stadig utryg når det er mørkt, men jeg har ligesom lært
hvordan den følelse er, og er mere afklaret med det hele.
Har fået nogle afslapnings øvelser jeg skal lave hver dag,
også skal jeg tale positivt til mig selv om mørket, for at
lære at accepterer det.
Det er helt tosset at være 22 år og være bange for mørke,
det er som om mit barne-jeg ikke har lært at mørke et helt
ok, men håber virkelig hypnose kan hjælpe, jeg er
simpelthen så træt og udmattet af at jeg ikke kan føle mig
tryg i mit eget hjem.
Tak for jeres fine mails og kommentar omkring hypnose, det
er rart at læse andres erfaringer med det..












Jeg bliver så glad når i kommenterer.