I sidste uge var jeg i sommerhus med min familie.
Far, søster, svoger, bror, svigerinde og Theis’en. Vi havde booket et sommerhus i Lønstrup, helt ned til vandet.
Det var en hel fantastisk tur, trods den kolde vind, og vilde natur. Da det var hedebølge i København var det 18 grader og havgus dér. Det betød intet for mig, jeg var bare nødsaget til at købe nogle tykke strømper, og tage en ekstra trøje på. Vandet var ikke til at bade i, det var for koldt, også var der en skrænt på omkring 20 meter ned, og der var meget højvande.

Det var rigtig sommerhus stemning, med grill, slik, bunker af spil, dyner i stuen, varm kakao og masser af kærlighed. Jeg nødt hver et øjeblik, naturen var uberørt og smuk, jeg var i mit rette element.
Min kære fader vågner gerne før fuglene, og jeg vågnede omkring kl 7. Så gik vi ture langs skrænten, kastede sten i vandet, og nødt den stille morgen, inden vi gik retur og lavede morgenmad til resten af hytten. Vi spiste is hver dag, og slik, og chokolade.
Der er smukt i Nordjylland, og vi kom også til Skagen, helt ud på grenen, i blæsevejr. Da vi stod dér, langt fra læ, kom regnen selvfølgelig. Så våde blev vi, men det gjorde ikke spor, det var bare hyggeligt.

Søster på toppen af, en ret så høj sandbakke.

Den smukkeste solnedgang, med mig i forgrunden.

Min kære søster og jeg.

Den eneste trappe ned til vandet, den var absolut ikke betryggende at gå på. Og som kan ses på billedet, så var det meget højvande.

Jeg har noget med sten med hul i, jeg samler én fra hver strand jeg har været på, også hænger de fint på vores trappe herhjemme. Dog brugte jeg hele ugen på at finde én uden held, så min kære søster satte sig for at grave efter en til mig, lidt efter fandt min far en.

Helt fantastisk solnedgang, alt var så smukt og stille. Sådan nogle ses kun her, ved vesterhavet.
30 øko æg, 45 kr. Det er jo sindsygt, hjemme ville jeg betale 90 kr i Føtex. Det er dét jeg elsker ved at være ved landet, alt er billigere. Jeg tror jeg vil få høns i min baghave.

Det har været en helt fantastisk ferie. Du behøver ikke rejse ned til varmen, for at føle du er på ferie. Det er hvad du og din familie gør det til.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Ah, at være kvinde, det er så rart… NOT. Eller jo, i det store hele er det nu meget hyggeligt, vi har dejlige bryster, dem er jeg fan af..
Jeg er ikke fan af humørsvingninger, appelsinhud, strækmærker og p-piller, sidste nævnte skal have 3 fede streger under.

Det startede for en lille uge siden, da jeg ikke kunne få plads til min barm i min bh, det er ikke “den tid på måneden“, de kunne simpelthen ikke være der, uden det så underligt ud. De var voldsomt ømme, og de var helt klart vokset.. Mine brysters historie udspiller sig en varm forårsdag for omkring 8 år siden, da jeg startede på mine første P-piller, Yasmin pillerne ( DAM DAM DAMMMMMM ) .. på meget få måneder gik jeg fra en C-skål til en F-G-skål.. i en alder af 15-16 år, hvilket var fedt på det tidspunkt. Det var også året jeg fik “lidt” amok på Amagerstrand, der var i hvert fald nogle skraldespande der gik i stykker, jeg græd hvis vi skulle have kylling, og jeg råbte af min kære daværende kæreste. Jeg var et teenage monster med kæmpe patter. Jeg havde humør svingninger der var helt ude af kontrol og var generelt en meget ubehagelig pige.. Det er også yasmins skyld, at jeg den dag i dag ikke kan løbe, fordi bivirkninger fra pillerne, har gjort at mine blodbaner trækker sig sammen når jeg løber, så blodet ikke kan komme ned i mine ben, og derfor får jeg krampe.. Det er stadiet før blodprop fik jeg af vide. TAK!!!!

Jeg kom af pillerne, der var vist mange der havde haft problemer med dem. Brysterne blev større, var oppe i en I-skål da jeg havde størst bryster, jeg vejede kun omkring 55 kilo og var vel omkring 17-18 år. Har været ked af mine store bryster i mange år, kunne ikke have en almindelig top på, unden fokus var på dem, og folk gloede direkte derned, følte mig vulgær hvis jeg ikke var dækket, jeg er stadig meget sjældent nedringet, kan ikke lide det. Nu bruger jeg en F-skål, pga træning. Tror aldrig de kommer længere ned end det.

Jeg tror jeg har været på omkring 5 forskellige p-piller, nogle andre jeg kom på, tog jeg 7 kilo på, på omkring 2 uger, min hud slog fuldstændig ud, men jeg havde ingen humørsvingninger. Kom på nogle andre, som jeg har været på i omkring 4 år, alt var fred og harmoni, indtil jeg kom til lægen for første gang i Odense.. Han kigger på mig med foruroligende øjne: “Hvorfor er du på de her piller, er du klar over at det er 4. generation?” .. Jeg kigger underligt og tænker “Hvor i al verden skulle jeg vide det fra?” .. 4. generation, dvs. det er en kopi, af en kopi, af en kopi af en kopi, derfor er der 4 gange så stor chance for blodprop.. ( DAM DAM DAMMMMM ) .. Han siger jeg skal på 2. generation piller ( Yasmin er 1. ) .. MEGET modvilligt går jeg med til det, og det var for omkring 2 uger siden.

Tilbage til brysterne og BH’en.. Theis kiggede på mig ( jeg var nøgen ) og sagde han godt kunne se jeg havde taget på.. ( altid lækkert at få af vide af sin kæreste).. Jeg gik ud på vægten og den sagde 65 kilo, for første gang i mit liv, jeg havde taget 4 kilo på, på en uge. Hvis det endelig skal være, så er brysterne jo ikke det værste sted, at tage på.. AM I RIGHT?
Jeg tog en graviditets test, negativ. Det må skyldes de piller. Jeg har ikke haft humør svinginger, men min hud er slået ud ( IGEN ).. De piller jeg tog 7 kilo på med, var også en 2. generation. Jeg bliver sindsyg. Jeg skal være på dem i 3 måneder før min læge kan skifte.

HVORFOR kan mænd ikke være på piller, DET ER KUN FAIR! Lav mandelige p-piller og lad mig slippe for at have krampe, bumser, ekstra kilo på kroppen og et temperament der er på størrelse med Lolland! Theis siger jeg ikke har haft humør svingninger, selvom der er 5 krager der er igang med at bygge rede ved vores tag, er det et tegn? ..
Det er sgu ikke de kilo der er problemet, det er det med jeg ikke har kontrol over min krop, det er pisse uhyggeligt.
Jeg boykotter pillerne, intil verden har opfundet noget så jeg kan løbe igen, og lavet en pille til manden.. Ellers må jeg bare droppe sex, det bliver Theis super glad for at høre.

Hvad er din erfaring med P-piller? Er det bare mig der er über uheldig?

Man ved ikke hvorfor, eller hvordan, men øv-dage sniger sig bare ind på os alle..
Jeg har dem, jeg har virkelig hadet dem langt væk, i lang tid.

Jeg kan åbne hoveddøren, jeg har været på arbejde og er træt.
Så kan jeg mærke det vokser i mig, jeg bliver irriteret, sur. Hvorfor? Det er ikke altid til at vide. Det kan være små ting, Theis har måske ikke tømt opvaskemaskinen, jeg syntes der roder på badeværelset, “er det ikke lang tid siden vi skiftede sengetøj?”..
Dybt frustreret kan jeg mærke jeg bliver sur, kort for hoved, og pisse irriterende at være sammen med.
I lang tid har min frustration gået udover min kære mand, han er jo tættest ( typisk kvinde ting ) .. Jeg har jo ment det er HANS SKYLD, ( igen, det er nemmere at kaste skylden videre.. det er jo ALDRIG min skyld.. nej.. pffff )
Det har vi så haft nogle dejlige skænderrier omkring.

Det var da ikke rart, for nogle af os. Theis blev frustreret over jeg var i dårligt humør, og jeg blev sur over han ikke bare kunne gøre alt det jeg gerne ville have. Det gav jo ikke mening i længden.

Så var det jo at finde ud af, hvorfor jeg fik det sådan? Hvorfor skulle jeg blive sur, hvorfor skulle det gå udover min kæreste?

Jeg var sur fordi jeg var træt, hvorfor var jeg træt? Fordi jeg havde arbejdet meget for tiden, jeg havde mange aftaler, flere om dagen, og jeg stoppede ikke op.
Jeg havde ikke været alene, og det sled på min krop.
Når jeg så var hjemme, så gik det ud over Theis, og det var jo ikke fair.
Jeg kender mig selv, nu. Jeg har seriøst behov for at være mig selv, ellers bliver jeg ulidelig at være sammen med, så bliver jeg en krage-dronning.
Det behøves ikke være meget, men jeg har behov for at fordybe mig i noget jeg elsker, jeg har behov for at være i nuet. Jeg kan virkelig mærke jeg mest er i nuet, hvis jeg laver noget jeg elsker. Hvis jeg skriver, tegner, maler, går tur, nogle gange bare træner, så kan jeg kigge på uret og se der er gået en time, uden jeg har tænkt på andet en dét jeg laver.

Da jeg var i sommerhus med hele min familie sidste uge, så vidste jeg, at jeg har behov for mine pauser, uanset hvor højt jeg elsker dem. Jeg satte mig ned og tegnet havet, med skildpadder, blæksprutte, haj, søhest, vandmand, krabber mm. og jeg lyttede ikke til folk omkring mig, jeg var fordybet i det jeg lavede.

Theis og jeg er A og B mennesker, jeg går tidligt i seng og tidligt op, han er omvendt. Jeg står op omkring kl 7, hver dag, også når jeg har fri. Han sover gerne til kl 10-12. I de timer, der er jeg helt mig selv, jeg lader mine batterier op, og passer mine ting. Måske er det hyggeligere at ligge i ske og putte dagen lang, men hvis jeg får mine pauser, så bliver jeg lige en bedre kæreste med 20%..

Det jeg kan gøre for at forhindre øv-dage, eller formindske dem, for de vil altså altid være der, det er tid.. Tid til mig, tid til det jeg elsker, og prioterere det, højt..

Det er en evig snak, hvad kan der ske i fremtiden, hvordan kan din nutid påvirke din fremtid.
Hvis du er morblogger og putter billeder af dine børn på din blog, jamen hvad så når barnet bliver voksent, det har han/hun jo ikke noget at skulle sige til det.
Jeg ligger billeder op af mig selv i undertøj, hvad med fremtidige jobs? Hvordan vil det påvirke mig? ..

Det bliver sgu for kedeligt.
Hvis min mor havde blogget om mig, ville jeg syntes det havde været sejt, det er jo en hel dagbog du får. Du kan læse om dine første år gennem din mors opfattelse, og følge med i din udvikling. Det syntes jeg da er fantastisk.

Da jeg skulle sende min ansøgning af sted som pædagog i marts, overvejede jeg at undlade at skrive at jeg driver en blog. Hvad nu hvis de så skævt på mig, eller de ikke forstod den?, de syntes det var upassende jeg render rundt i undertøj og danser hula? ..
Men jeg skrev det på, hvorfor?
Fordi min blog er en del af mig, at skrive som jeg gør og kæmpe for kvinders “krops frihed” det er en kæmpe del af mig. Ja, jeg har lagt mig selv ud i undertøj, NEJ det er ikke seksuelle billeder, jeg står jo forhelvede ikke i g-streng og presser brysterne op under hagen og er spændt op til lir…
Hvis jeg en dag fik et afslag på et job, som pædagog, fordi chefen mente jeg ikke “passede ind, pga min blog”, jamen så var det da heller ikke et sted jeg skulle arbejde.
Hvad nu hvis, jeg her den 30. juli får afslag på pædagog uddannelsen, pga mine undertøjsbilleder på bloggen ( så er der seriøst også noget galt med verden.. ) .. Jamen så betyder det jo bare jeg ikke skal tage uddannelsen dér.. Der er en mening med alt, det vælger jeg at tro..

Der er sgu nok nogle der kan krumme tær, og tænke “Ej pigebarn, tag da noget tøj på, ej hvor er du pinlig!“.. Hvis jeg skal tænke over hvordan mit nuværende liv, kan påvirke min fremtid, så bliver jeg seriøst skør. Jeg gør ting, fordi jeg har lyst, ikke fordi fremtids Caroline ikke må udstilles, det finder hun sgu nok ud af, ligesom jeg har gjort det.

Jeg tror ikke jeg om 20 år, vil kigge tilbage og tænke: “Ej, hvordan kunne jeg finde på sådan noget, det er da så pinligt nu, at man kan google mit navn og jeg står i undertøj…” .. Jeg tror sgu 43 årig mig vil tænke: “HOLD KÆFT, hvor var jeg sej. Jeg turde sgu gøre det jeg troede på var det rigtige, og jeg kæmpede for det!!”

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Mørket lagde sig blidt over landet. Selvom klokken var 21, kunne man stadig fornemme varmen og lyset, sommeren var på vej.
Det havde været en smuk dag, med høj sol, og ingen skyer. Selvom kalenderen kun sagde maj, var det for lunt til at sove med dyne.

Hun tog hans trøje om sig, og gik ud på terrassen, alt var stille. Det havde været en stormfuld dag, vinden var stadig hård, men mild om ansigtet, som en varm hånd der fortalte at “alt nok skulle blive okay.”
Havet lød voldsomt, selvom stranden lå 300 meter væk. Hvert en bølge lød utilfreds og hård, som om den prøvede at advare, om fare.

Hun fjernede nænsomt håret fra ansigtet, og kiggede ud i det mørke ingenting. Hun drømte om et liv her, et liv væk fra byen og larmen. Hun hørte til her, blandt den uberørte natur og den vilde storm, hun var i sit rette element. Han ville aldrig gå med til det, han var et bybarn, og ønskede hans børn skulle være det samme. Det gjorde ondt.

Hans arbejde krævede for meget af ham, det sagde han ofte selv. Hun vidste ikke hvordan hun skulle nævne det, alting flød sammen for tiden.
Hun var en “Doris Dørmåtte”, en vatnisse, en der ikke gjorde alvor af hendes egne drømme.
Hun havde altid gjort hvad der var forventet af hende, selvom hun vidste det ikke var det rigtige.

Han var det bedste der var sket for hende, han lod hende være sig selv, uden at prøve at forbedre eller ændre. Meget af hendes lykke skyldtes ham, det havde hun altid vidst.

Fuglene var gået i seng, kun vinden brød den tavshed der var mellem hende, og den barske natur.

Var det forkert at give op, for kærlighedens skyld. Ville hun fortryde det?

Døren lukkede hun langsomt bag hende, uden at låse af.
Han lå som hun havde efterladt ham, nøgen og uberørt. Hun lagde hans trøje over stolen, og lagde sig ned til ham, nøgen og uberørt, kun berørt af kærlighed.