
Overskriften siger ligesom det meste. Jeg har skrevet tidligere at jeg er ejer af en lille numse. Det har faktisk ikke været noget jeg har tænkt voldsomt meget over, indtil jeg så gjorde. Det er præcis ligesom da man var barn og ung. Jeg tænkte ikke på at intimbarbere mig i folkeskolen, indtil en pige i gymnastik pegede på mig og sagde at jeg var ulækker.. Én lille bemærkning, og alt ændre sig.. Nå.. Det var et sidespring.
Jeg elsker kvindenumser, især hvis der er fylde i dem. Derfor så blev jeg en smule trist af min lille popo. Der er intet galt med den, den er bare lille, og der er ikke så meget fylde i den. Derfor har jeg valgt at gøre noget ved det: fedtsugning fra maven ned til røven. På den måde får jeg en flad mave OG en større røv. Haha, som om.
Nej, jeg har “bare” tænkt mig at træne den større med en masse tunge vægte. Det bliver en helvedes kamp, fordi jeg bander og hader squat og lunges så langt væk at fanden råber “hvor skal i hen?“..
Det er et mål jeg har sat mig, og jeg vil prøve så godt jeg kan, at opfylde det. Jeg syntes det er så ærgerligt at jeg ikke føler mig tilpas i et par bukser og en kort top, fordi jeg ikke kan lide min røv. Det er ikke sådan det skal være. Jeg sigter selvfølgelig ikke efter en Kim K røv, jeg vil bare gerne have lidt mere fylde, så jeg en dag også kan fylde mine bukser ud.
Vi vil altid have det vi ikke har, sådan har det altid været. Jeg kunne aldrig drømme om at kritisere min røv, jeg syntes den er meget fin, blød og lille.. Men, jeg må være ærlig at indrømme at jeg ikke finder den så sexet, når den er så lille. Det er vigtigt for mig at føle mig sexet, der ligger så meget af kvindes seksualitet i hendes former. Jeg har forholdsvis store bryster, fra naturens side, dem er jeg meget glad for.
Jeg er rigtig godt tilfreds med næsten alt på min krop, og det er jeg stolt af.











