Jeg bliver sjældent sur, det er ikke en side jeg bryder mig om - hos mig selv. Men den er der, og sommetider så er den der BIG TIME.. Jeg bliver selvfølgelig sur når folk de lyver, når nogle ikke overholder deres aftaler osv. men jeg bliver især sur når:

- Når folk cykler og ikke kan finde ud af det. København er en cykelby og det er fedt, men det er ikke fedt hvis man cykler bag en person der ikke kan finde ud af det. Folk der bremser op midt på gaden, folk der ikke rækker hånden ( OG DET SKAL VÆRE DEN VENSTRE HÅND ) op, inden de stopper. Folk der ikke kan finde ud af at holde sig inde til siden, så vi andre kan komme forbi.

- Folk der ikke kender til køkultur! Prøv nu at hør Mr. Hattemand! hvis du står bagerst i en kø, og en ny kasse bliver åbnet, så skal du forhelvede ikke spæne derhen med din mel og din liter mælk, vi andre har faktisk stået her før dig! Folk der stiller sig hen til en kasse og ligger sine vare op, inden der overhoved er en medarbejder ved kassen! STOP DET OG PIS NED BAGERST I KØEN!! Da jeg arbejdede i et supermarked, så var de der typer der også, og der gik Rasmus Modsat i mig, så jeg åbnede bare en anden kasse.. Eller også fortalte jeg pænt men bestemt Fru Hansen, at hun simpelthen var nødt til at gå bagerst i køen igen..

- Når man får af vide at der er mad, og man kommer ind i stuen, og der så først er mad om 10 minutter!! Du skal bare ikke fucke med min mad, og du skal ikke lyve om hvornår den er færdig. Det er især noget min bror og jeg drillede hinanden med, da jeg var lille..

- Når jeg ser videoer på Facebook af dyr der bliver tortureret. 1. hvorfor fanden findes der mennesker, som behandler dyr på den måde. 2. Hvorfor i alverden har man ikke udsat dem for det samme, og hørt hvad de syntes om det?! 3. HVORFOR skal det på facebook? .. Jeg begynder at græde, og bliver rød i hovedet af raseri, jeg går straks igang med at lave en liste over hvordan jeg kan hjælpe.. Dyr der bliver brugt til andet end at være dyr, får som regel mit blod til at boble af raseri. Stop med at støtte indespærerede dyr! Jeg giver et pænt stort beløb til truede dyr hver måned, og jeg begynde at græde af glæde, da jeg fik af vide at der er kommet flere vilde tigere i naturen!

- Generelt så bliver jeg skide sur, når folk ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt overfor hinanden. Prøv nu at sige “ja tak skal du have”, eller “Det er sødt af dig!” og “kan jeg hjælpe dig med noget?” .. Tal ordentlig, det koster ikke noget. Det gør gode gerninger heller ikke.. Prøv nu at være som andre, som du gerne vil have at de er overfor dig.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Egentlig så bryder jeg mig ikke om at kalde det “særheder”, fordi det gør mig jo ikke sær.. Det er bare en del af mig. Det er ting, som andre har påpeget overfor mig, og de syntes at det er lidt sært..Bedøm selv.

1. Jeg laver altid hele pastapakken når jeg skal have pasta. Når jeg har spist og er mæt, så venter jeg lige 30 min, også går jeg ud og tager den kolde kogte pasta i en kop, og spiser det - det smager helt fantastisk. Det kalder jeg for “kop-pasta” og er meget normalt i mine øjne.

2. Jeg sover stadig med bamse når jeg er alene. Den bamse har jeg haft i snart 20 år, og den betyder meget for mig.

3. Hvis jeg skal huske noget, så sætter jeg en genstand på gulvet. Hvis jeg for eksempel skal huske at ringe til min mor, så kan jeg sætte en vase på gulvet, så husker jeg det. Nogle gange tager det overhånd og der står vaser, bøger, cremer og sko rundt omkring i min lejlighed.

4. Jeg hader at børste tænder. Jeg gør det altid som det aller sidste inden jeg går ud af døren, eller inden jeg falder i søvn. Det er det mest røvsyge i verden..

5. Jeg hader når jeg ikke ved hvad der skal ske i film og serier. Jeg vil gerne vide hvem der finder sammen med hvem og hvem der dør. Jeg er gået igang med serien “Hart of Dixie” og jeg var nødt til at Google hvordan den ender, så er jeg forberedt, også behøver jeg ikke græde snot over at hun går fra ham, fordi jeg ved at de ender sammen.. Jeg bryder mig generelt ikke om overraskelser. Derfor er jeg også altid en “Spørge-Jørgen” når jeg ser film jeg ikke har set: “hvad tror du der sker nu?” “Tror du ham dør?” “Er det ikke ham der var med i den der film, med hende der den anden?” ..

6. Jeg kan ikke finde ro i min lille sjæl, hvis jeg ikke har Googlet alle skuespillerne i den film jeg ser. Hvad har hun været med i, hvor gammel er hun, hvad har hun lagt stemme til, hvem dater hun i virkeligheden, har hun børn? Det er utrolig irriterende for mange mennesker, fordi jeg pauser filmen, mens jeg laver min research. Når det er klaret, så kan jeg slappe af, også føler jeg at jeg kender menneskerne jeg kigger på.

Hvad er dine “særheder”? .. Eller skal vi kalde det “skønheder”! …

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Sjældent har jeg fået så mange “likes” på min instagram, som jeg fik da jeg delte dette billedet. Jeg brugte hashtagget #JEGERSKØN, fordi jeg læste et sted at man ikke kan måle og veje skønhed - og jeg kunne ikke være mere enig. Hvem bestemmer hvad der er skønhed? Hvem bestemmer hvem der er skøn? .. Det gør vi vel selv, selvom nogle dameblade prøver at bilde os noget andet ind. Det jeg syntes er skønt, syntes min mor måske ikke er skønt, og det er også helt okay. Jeg fandt ud af at jeg var skøn, fordi jeg er mig selv - og det er skønhed nok. Jeg er lige så skøn som min veninde der pt. sover i min seng er, jeg er også lige så skøn som min bagerdame jeg lige har været nede og besøge er… Jeg er jo forhelvede lige så skøn som dig! Det kan godt være du kunne tænke dig at se lidt anderledes ud, men gør det dig mindre skøn? NEJ!.. Det kan godt være jeg fik en del mails med ordene: “nemt nok for dig at sige, du er jo slank!”.. Men gør det mig mindre skøn? NEJ! .. Accept handler ikke om vægt, skønhed handler ikke om en bestemt størrelse. Intet er smukkere end en kvinde der hviler i sig selv - også er det skide ligegyldigt hvad hendes BMI er.

Jeg er skøn, du er skøn og VI ER SKØNNE! Tillad ingen at tage den fra dig, tillad ingen at fortælle dig at du ikke er skøn. Din krop, dine regler! #jegerskøn #duerskøn #vierskønne

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Det har været en skøn uge, jeg har virkelig mærket kærlighed i hele min krop. Det er så skønt at komme hjem fra ferie og blive krammet af mennesker der har savnet en.

- Jeg lanede i Københavns Lufthavn kl 05.30 i onsdags. Jeg var hjemme og sove i 3 timer, inden den stod på fødselsdags brunch på Fars Dreng for stævnemøde fyren. Det var første gang jeg var på den populærer resturant, og jeg var slemt tilfreds. Ualmindelig lækker mad, god kaffe og frisk juice - og godt selskab ej at forglemme.

- Senere i onsdags stod den på bloggermiddag på KöD med skønne mennesker. Humøret var højt selvom jeg manglede en del timers søvn. Jeg grinte, drak og snakkede en masse med mine søde piger - som også var meget savnet. Festen fortsatte på bar, hvor jeg efter en times tid, var nødt til at overgive mig til søvnen.. Min dragt er fra H&M, den findes desværre ikke på nettet, men jeg købte den 1 time før jeg skulle være til middagen.. Typen der ikke orkede at cykle hjem efter tøj. Den kostede kun 179 kr mener jeg nok, og er købt i H&M inde på Kultorvet. Skoene fandt jeg simpelthen i genbrug til 40 kr! Min tan er købt, betalt og nydt i Grækenland.

Torsdag bød på cafehygge på Blågårdsgade, hvor jeg blev tæsket i backgammon, men fik en god kop kaffe og hyggeligt selskab for det..
Efter var der grill hos bror og svigerinde sammen med Mutti’tutifrutti. Selvom vejrguderne pisser os langt op og ned af ryggen, så grillede vi fandme alligvel.. Ja tak.

- Kaffestop i Athen. Jeg må sige at jeg elsker Grækenland, men kaffe kan se sgu ikke finde ud af.. Prøvede utallige varianter på mange forskellige cafeer - var lige skuffet hver gang. En kaffe elsker som jeg, skal have min kaffe.. Men kønt er billedet da.

- Lørdag stod på venindehygge. Først på café med en savnet gammel veninde, efter film og slik hygge med anden sød veninde. Føler mig så heldig til tider. ( snap: miss_dickface )

- I går stod den på overraskelses stævnemøde, med #stævnemøde fyren. I sidste måned overraskede jeg ham med hot yoga og vegetar mad, igår var det hans tur. Vi skulle klatre, og jeg blev simpelthen bidt af det - selvom jeg ikke kan mærke mine hænder og arme idag. Det er ikke sidste gang jeg prøver det. Vi klatrede i Cph Boulders, det er et skide hyggeligt center, med plads til alle. Børn og unge, øvet og begyndere.

- Forkælelse på café inden i byen. Så manglede vi bare solen..

- sluttede søndagen af med god mad fra Cofoco. Det er ikke sidste gang jeg får mad derfra.

I næste uge skal jeg ses med en masse spændende mennesker, samt i sommerhus med familien.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Uha, nu bevæger jeg mig ind på en grund, som jeg måske ikke har helt adgang til - også lidt alligevel.
Jeg har arbejdet med børn i 4-5 år tror jeg, jeg har omfavnet så mange kærlige rollinger og har skiftet et utal af bleer. Jeg er ikke uddannet pædagog endnu, jeg har søgt ind og håber på at kunne starte til september. Jeg har ikke selv børn, jeg har ikke så mange børn i min familie. For at opsumere: så er jeg en ufaglært pige/kvinde ( bevares ) på 24, uden børn og uden uddannelse, jamen hvorfor fanden blander jeg mig så i denne debat? Fordi jeg kan og fordi jeg vil.. Min blog mine regler..

Jeg har så uendelig mange følelser for de børn jeg arbejder sammen med - jeg elsker dem. Jeg har fået af vide at det er en svaghed eller en styrke, hvilket jeg syntes var underligt sagt. “Det er ikke godt at knytte sig så voldsomt til et barn, du kan ikke være professionel nok..” og “Det er så dejligt at du har så meget kærlighed til børnene, du bliver en bedre pædagog af det“. Jeg har aldrig tænkt over det på den måde, jeg har bare gjort hvad der lå naturligt til mig - og det har virket fint indtil videre.

Jeg græd da en pige på 9 hoppede fra 3 meter vippen for første gang, jeg græd af glæde - fordi jeg kunne se hendes glæde i hendes små perfekte øjne. Jeg græd da en dreng kom og undskyldte, fordi han havde sagt noget han ikke måtte. Jeg grinte da børn i børnehaven tog undertøjet af, for at lege med vandet om sommeren - jeg blev forundret da de fik af vide at det måtte man ikke ( altså være nøgne ). Jeg bandede af helvedes til, da jeg læste at nogle kommuner ikke vil have mandlige pædagoger til at passe deres børn. Jeg fik en meget ubehagelig fornemmelse i maven da jeg læste, at færre mænd søger ind som pædagog. Jeg har kysset utal af børn, fordi de var kede af det, fordi de var glade, fordi de sagde jeg var en sød voksen, fordi de er unikke. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv, da jeg fik af vide at jeg ikke måtte kysse børnene. Jeg følte mig nødsaget til at lyve, da en dreng der betyder utrolig meget for mig, fortalte mig at han elskede mig - fordi jeg ikke vidste om det var “ok” at sige “jeg elsker også dig”.. Jeg blev “kærester” med en 7 årig pige, fordi hun spurgte, fordi hun syntes jeg var sød og sjov. Jeg har hver dag forsøgt at sætte mig ind i det enkeltes barns verden, og prøve at gøre dagen bedre for ham eller hende. Jeg har købt en is der var større end en drengs hoved, fordi jeg havde lyst. Jeg har modtaget flere hundrede tegninger og perleplader og halskæder - alle tegninger er gemt i en mappe, perlerne hænger rundt omkring i mit hjem og ligger i min pung, halskæderne ligger i mit smykkeskrin.

Det kan godt være at jeg “giver for meget af mig selv“, det kan også godt være at jeg har mine følelser alt for meget med på mit arbejde.. Men det vil jeg egentlig skide på. Jeg har haft det underligt ved at udgive dette indlæg, fordi tanken “er det mon egentlig okay?” - har puslet i mit hoved.
Jeg bliver sådan en pædagog, og det er der måske nogle der får ondt i ja.. røven over.. Men jeg finder nok et sted, hvor der er plads til mandelige pædagoger, hvor der er plads til kys og kærlighed, hvor man ikke skal kigge sig over skulderen inden man kysser barnet på panden.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+