Uge 40.

Som alle andre uger, er denne uge fløjet afsted. Men den har været sprængtfyldt med ualmindelige lækre ting, læs selv med. Jeg har nemlig:
- Fået af vide at jeg ligner en der er født i 1980’erne, den har jeg aldrig fået før. Får altid af vide at jeg ligner en der er født i slutningen af 1990’erne.. (jeg er fra 1992)
- Fundet ud af at jeg skal arbejde juleaften & første juledag.
- Fået en tatovering - bom bom.. I får den altså først at se når den er optegnet og helt klar til offentlig skue.
- Spist vegansk morgenmad på Café N på Blågårdsgade sammen med #stævnemøde fyren. Vi holdte status over vores forhold - ja, vi er lidt specielle. Men det var meget rart at finde ud af hvad der fungere, og hvad vi lige skal arbejde på, især fordi vi begge to har så rygende travlt hele tiden.
- Udgivet en masse gode indlæg, hvis jeg selv skal sige det. Bl.a det her, og det her.
- Udlodet 2 billetter til Danmarks sundeste festival på min Facebook, du kan stadig deltage lige HER.
- Spist middag med min søster og bror, sammen med vores alle sammens vedhæng.
- Haft irriterende ondt i halsen efter en lidt for vild introtur.
- Været pissehamrende sur en dag, men jeg passede på mig selv og spiste lidt ekstra chokolade, også fik jeg det lidt bedre.
- Været til morgenmadsevent i Kødbyen. Anders Grau kom og optråde for os 9-12 mennesker, og jeg var fuldstændig færdig af grin. Syntes det er en god idé lige at starte morgenen ud med lidt comedy.
- Været til “jubii, jeg er uddannet lærer” fest for min kære broder.
- Været ude og smovse på KöD med bloggerpigerne, efterfølgende var vi i byen, men det ved du, hvis du følger med på snappen: miss_dickface.
- Været i Bio med #stævnemødet og se Snowden, mens vi flettede fingre og opførte os som to smaskforelskede unge mennesker - måske fordi vi er det.
- Fundet ud af at jeg har forsømt min kære snapchat, instagram og faktisk også bloggen. Jeg har simpelthen alt for mange bolde i luften, så jeg må lige få styr på det hele. Men frygt ej, jeg skal nok blive bedre.
- Ledt efter et kamera. Jeg mangler virkelig et godt og lille kompakt kamera, jeg kan havde med rundt omkring. Jeg har et monster stort og mega godt spejlrefleks kamera, men det er altså bare lidt bøvlet at slæbe rundt på.
- Jeg er stadig på cykeljagt, træls at være Københavner og mangle en cykel, det dur jo ikke!
- Siddet i undertøj på Instagram, endnu en gang.
- Begyndt at dyrke mere og mere mindfulness, og det kan min krop virkelig godt lide. Jeg kan være ih og åh så god til at fortælle andre at de skal slappe af, også glemmer jeg det selv. MEN DET ER SLUT NU!
- Fundet ud af at jeg virkelig gerne vil lære at strikke! Jeg vil gerne strikke karklude, det er altså super smart. Så slipper man også for de der mikroplast, min nye svigermor strikker karklude, og de er simpelthen så søde.
Jeg håber også du har haft en skøn og dejlig uge.











Åh, jeg vil så gerne tillære mig et håndarbejdes-felt. Kunne være så fedt - og min mor er så rå til det. Men ih, den der tålmodighed kombineret med perfektionisme, gør jeg hader at øve mig i noget, der ikke falder mig nemt 😀 Har forsøgt før. Men mit sidste blogindlæg handler om, alle de voksenpoint jeg mangler, og det her burde være listen: “Tålmodighed, til at lære nyt, der kræver fokus, ro og opstart-grimhed der skal klares via genoptrævling og pågyndelse igen og igen” 😉
- A