• Tina Storm
  • Boost dit løb
  • AnnaWarrington
  • Life by Mette
  • ···

MaltesMad - Chili Sin carne.

img_3949

Vegetar mad er blevet en fast del af Maltes og min hverdag. Vi har lidt en hovedregel der lyder: når vi spiser sammen, så spiser vi vegetarisk. En regel som jeg er kæmpe fan af. Jeg tænker næsten ikke over at købe kødpålæg længere eller kød generelt når jeg er nede og handle. Det tog lidt tid at vænne sig til at tænke vegetarisk, men nu er det faktisk gange nemt og virkelig lækkert. Malte har atter tryllet i køkkenet, og der kom en lækker Chili Sin Carne ud af det. Velbekomme.

Du skal bruge:
⁃ 2 løg
⁃2 fed hvidløg
⁃2-3 store gulerødder
⁃2-3 røde peberfrugt
⁃2 stilke bladselleri
⁃Korianderstilke (gem bladene)
⁃2 dåser hakkede tomater
⁃1 dåse kikærter, drænet
⁃1 dåse kidneybønner, drænet
⁃100-150 gram sorte bønner
⁃1 spk Balsamico
⁃1-2 tsk kanel
⁃2 tsk chili (alt efter hvor stærk den skal være)
⁃2 tsk spidskommen
⁃1 tsk paprika
⁃Salt og peber

Guacamole:
⁃Et par modne avocadoer
⁃1-2 fed hvidløg (alt efter hvor man er til hvidløg)
⁃1-2 spsk natural yoghurt/skyr eller lignende
⁃Limesaft
⁃Salt og peber

Fremgangsmåde:
Hak og snit alle grøntsager (inklusiv korianderstilke) fint. Varm olie op i en gryde og svits løg ved lav/middel varme indtil de er gennemsigtige. Smid hvidløg, gulerødder, peberfrugt, bladselleri og korianderstilke i gryden sammen med krydderierne og svits det i 5 minutters tid. Tilsæt derefter bønnerne, balsamico og de hakkede tomater samt lidt vand og bring hele molevitten i kog. Skru ned til lav varme når det koger og lad det simre i en times tid med jævnlig omrøring. Smag til med salt og peber og eventuelt de øvrige krydderier undervejs.

Guacamole og tilbehør:
Blend ingredienserne til guacamolen med stavblender, foodprocessor eller andet. Servér retten med guacamole, korianderbladene gemt fra tidligere og limebåde.


Psssst.. Ønsker du andre opskrifter fra MaltesMad? Så bare skriv det i søgefeltet øverst på bloggen, så kommer de frem.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Orddiarré #3

vin Hey dagbog. Det er den 25/11-2016 og klokken er 13.08.
Når jeg kigger til venstre i mit hjem, så hænger der vasketøj fra Marocco. Hvis jeg kigger lidt længere til venstre bag mig, så ligger der bunker af snavs og regninger samt en halvspist Toblerone som Malte købte til mig i lufthavnen.. Til højre for mig ligger der opgaver med sponsoreret ting som jeg er håbløst bagud med, pis også. Den der prioritet af tid ikke? den ejer jeg bare ikke. Jeg har i stedet valgt at lave mig en kæmpe kande kaffe, det er den første kaffe jeg har fået siden Marocco.
Det var en højst ubehagelig tur hjem fra Marocco, det kan jeg godt love dig for kære Dagbog. Jeg ved du til tider kan være sart, men nu får du altså lige hele smøren. Ser du, jeg vågnede op i onsdags og havde det egentlig fint, indtil at jeg ikke kunne spise noget fordi jeg havde nogle mavekramper. PIS, jeg glemte at købe P-piller idag… Nå, det var sgu lige et sidespring.. Ej for helvede, jeg havde ellers skrevet en huskesedel og alt muligt.img_4096 Det gider jeg virkelig ikke køre ud for at hente nu, det må lige blive senere.. Tilbage til historien, nu når jeg tænker over det, så købte jeg da heller ikke intimsæbe eller børste, jeg glemte selvfølgelig min intimsæbe i Agadir, den var helt ny. Nå, anyway, tilbage til historien igen.. Mavekramper ja. Jeg tænkte nemlig at jeg snart skulle have besøg af Tante Rosa (you know), så derfor så tænkte jeg ikke mere over det. Jeg blev mere og mere svimmel og skidt tilpas og til sidst var jeg nødt til at gå ud og hilse på kummen. Jeg kastede op omkring 2 gange i luftavnen i Agadir, men jeg gemte selvfølgelig det bedste til de 4,5 times flyvetur jeg havde hjem! A-L-D-R-I-G har jeg haft det så skidt i et fly, jeg kunne slet ikke være i min krop, jeg kunne ikke læse, høre musik, se film, blive rørt ved eller sove. Jeg løb frem og tilbage mellem række 8 og toilettet. Den ene gang var toilettet optaget og jeg kunne ikke holde min feminine facade et sekund mere, det pressede på og jeg nåede akkurat at få fat på en “In a while you will feel fine” - bag (MIN BARE RØV, OM JEG GJORDE!). Jeg trådte diskret et trin til højre, bag det der røde forhæng, så den stakkels mand foran mig i køen ikke kunne se mig, men hvem prøver jeg at narre, det er jo ikke den Kinesiske Mur jeg stod bag ved, han hørte og så (i hvert fald mine ben sprælle) det meste. Hold kæft hvor havde jeg ondt af mig selv, så ondt at jeg faktisk græd på et tidspunkt. Græd i Maltes arme, der ellers prøvede at kysse og holde om mig, mens han tvangsfodrede mig med vand (der røg op igen 5 minutter efter, man kan vel egentlig heller ikke tvangsFODRE nogle med vand? Tvangsvandede? Jeg er jo ikke en stueplante..). Da flyet landede var det igen akut, men jeg var nødt til at holde det inde. Lige så snart det landede, så masede jeg mig frem gennem “vi har meget travlt mennesker” på række 1,2,3,4,5,6 og 7 - med ordene “jeg kaster snart op!” - tro mig, folk de rykker jeg sgu! Jeg skulle da også lige kaste op i Kastrup Lufthavn, men da jeg trådte ind af min egen dør, der kom der selvfølgelig ikke mere.. God timing! Malte kom med som sygepasser, og jeg var nødt til at aflyse event og min bedste venindes eksamen den dag!

Sååååå… Mit liv har været pænt nederen de sidste 2 dage. Jeg aner ikke hvad jeg har haft, fordi jeg har både haft kvalme, hovedpine, svimmelhed, feber og opkast i lange baner. Måske madforgiftning, måske en omgangssyge, who knows?
Her ligner lort i mit lille hjem og jeg lufter af muggen ged, eller det gjorde jeg for et par timer siden inden jeg slæbte min betændte krop med i bad. Siden i onsdags har jeg indtaget 2 rugbrødsmadder og 2 kopper kaffe og 4 stykker Toblerone chokolade. Vågnede i morges og havde det bedre, jeg havde ikke kvalme mere og min feber var faldet, så selvom jeg ikke kunne indtage noget mad, så hoppede jeg afsted på jernhesten og hentede de bloggerpakker jeg havde fået i løbet af ugen, jeg fik klaret Maltes adventsgaver som jeg er ret stolt af, jeg er pisse god til at give gaver, jeg ved bare ikke hvornår jeg skal stoppe, jeg overkøber (er det et ord?) altid. Jeg burde måske blive i sengen en dag mere, men da jeg begyndte på endnu en gammel sæson af Paradise Hotel kl 02.00 i nat i ren kedsomhed så tænkte jeg “nok er sgu nok!”.. Jeg vil gå igang med at pakke Maltes gaver ind, men skriver lige senere, fordi der er en del om “bloggerfordomme” jeg er nødt til at komme ud med, efter denne her tur.. Godt det bare bliver skrevet her i min dagbog, så der er ingen der kan læse det.. (right?!)

minrygioerkenen

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Kold kæft og vær normal.

img_3650

  • Jeg er ikke god til at arbejde koncenteret hvis der er meget støj omkring mig.
  • Jeg føler mig unormal fordi jeg ikke kan håndterer mange mennesker af gangen!
  • Jeg fortrækker at sidde bagerst i lokalet og helst i et hjørne.
  • Jeg tænker som regel altid meget over de ting jeg skal sige, inden jeg siger dem. Oftest tager det mig for lang tid at samle mig mod til at åbne munden.
  • Jeg har ikke råd til at bruge energi på fejltagelser, fordi jeg ikke har meget af den energi. Jeg kan blive ked af det en hel dag hvis jeg har taget fejl.
  • Jeg påtager mig andres smerte - hvis personer omkring mig har det skidt, så har jeg det også skidt.
  • Jeg er alt for langsom og velovervejet..
  • Hvis der er en person der er dominerende, så går jeg oftest en bue udenom - det er for meget energi for mig.
  • Jeg har brug for pauser i løbet af dagen til at klare dagen..
  • Jeg bliver sjældent vred, men når det sker så er det dramatisk og ting bliver gerne smadret.
  • Jeg har svært ved at sige nej til ting, fordi jeg føler at jeg skuffer folk.
  • Jeg giver ofte for meget af mig selv, for at andre mennesker har det godt.
  • Jeg er virkelig dårlig til small talk..
  • Hvis jeg ikke har fået noget alene tid, så går det udover mennesker omkring mig.
  • Jeg er slet ikke spontan nok. Det skræmmer mig at hoppe ud i det ukendte.
  • Nye mennesker skræmmer mig.
  • Jeg kan godt lide at lære nye mennesker at kende, men hurtigt bliver jeg overstimuleret og træt.
  • Jeg ville ønske at jeg kunne tage tingene lige så let som andre.
  • Hvis folk er sure omkring mig, tænker jeg at jeg sikkert har gjort noget forkert..
  • Jeg får dårlig samvittighed hvis jeg er syg og er nødt til at melde mig syg fra job. Bruger flere timer på at overbevise mig selv om at jeg er syg.
  • Jeg er indadvent og introvert. Folk tror sikkert at jeg er skide arrogant.

    HOLD KÆFT, JEG ER NORMAL!

  • Jeg arbejder skide godt i stilhed, eller til lyden af stille jazz.
  • Jeg kan godt lide at observerer mennesker, selvom jeg ikke er den der taler højest og mest.
  • Jeg er eftertænksom og jeg skal stole mere på at det jeg siger og tænker er rigtigt. Jeg er god nok.
  • Jeg har empati og sympati, det er aldrig en dårlig ting.
  • Jeg tænker tingene igennem, måske lidt for mange gange til tider - men sådan er jeg.
  • Selvom den dominerende person skræmmer mig, så respekterer jeg stadig mennesket. Det må være skønt at være så udadvent.
  • Jeg er så priviligeret at jeg har alenetid med mig selv, flere gange i løbet af en dag. Det er små gaver som jeg elsker.
  • Jeg kan blive virkelig vred, men jeg er også god til at falde hurtigt ned igen og anerkende mine fejl.
  • Jeg vil så gerne alting på én gang.
  • Jeg giver meget af mig selv, men det er kun fordi at jeg elsker de mennesker der er omkring mig.
  • Jeg elsker dybe og lange samtaler.
  • Jeg finder glæde og energi i naturen.
  • Jeg drømmer altid livlige drømme. Jeg elsker dyr og jeg er mega kreativ. De ting er med til at gøre mig til et roligt menneske.
  • Der skal tid til, inden jeg åbner mig overfor en ukendt person, men jeg ved at jeg nok skal åbne mig hvis jeg føler jeg kan stole på personen.
  • Jeg bruger så meget energi på at være sammen med mennesker, fordi jeg syntes de fortjener alt hvad jeg kan give. Derfor kan jeg godt være træt efterfølgnede, men det er okay.
  • Jeg bruger tid på at komme mig over tingene. Oplevelser sidder nok længere i min krop end i andres, det gør mig ikke svag.
  • Jeg kan ikke lide at folk er i dårligt humør. Jeg skal accepterer at det ikke er min skyld hvordan deres humør er, men et kram skader aldrig.
  • Jeg får hurtigt dårlig samvittighed, fordi jeg kan sætte mig i andres sted og jeg vil så nødig gøre dem triste. Jeg skal måske være bedre til at lægge det fra mig.
  • Jeg er stille i starten, men når du lærer mig at kende, så er jeg kugleskør.Husker du nogen gange at se tingene fra en anden side?

    To mennesker står og kigger på en elefant, den ene står bagfra og den anden står forfra. De fortæller dig 2 forskellige historier om hvordan dyret ser ud. Du får 2 forskellige men lige rigtige historier, tingene er ikke så sort/hvide altid, og det er vi mennesker heller ikke. Vi er alle forskellige og vi reagerer forskelligt på tingene, men det betyder ikke den ene af os er normal og den anden ikke er. Jeg er mega sensitiv, og det er noget jeg arbejder på, men det gør mig lige så uperfekt, perfekt som du. Hold kæft og vær dig selv, anerkend at vi alle er forskellige, og det er helt okay.

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Orddiarré #2

img_4024LÆS TIDLIGERE DAGBOG SOM HANDLER OM MAROCCO LIGE HER!

Kære dagbog. 20/11-16 19.04

Ankom til hotellet sent. Jeg var sulten, og jeg er ikke rar at være sammen med når jeg er sulten, glæden forsvinder i rummet og mørket kommer frem. Jeg æder gerne børn og svage mennesker for at blive i bedre humør! Heldigvis havde vi nogle M&M’s tilbage fra flyveturen, så de tog lige de værste krager der var ved at hakke min kæreste i småstykker. Rolig Caro..

Vi fik hvert vores værelse Malte og jeg. Præmissen for at han måtte komme med, det var at jeg gik med til at kalde ham min assistent. vi fik to værelser med 2 dobbelt senge i hver (!!), det er jo crazy dog shit! Vi valgte Maltes værelse, fordi han nåede at sige “helle for mit først” (fordømt)..

Jeg stjal mine shampooer med, og den frugt de har givet os. Jeg er totalt Ross når det handler om hotelværesler, jeg stjæler det jeg kan! Er det egentlig ok at stjæle morgenkåber? Håndklæder mener jeg ikke man må tage, derfor må man vel egentlig heller ikke tage en morgenkåbe? Men man må godt tage de små sutsko de har lagt frem.. ikke?

Hotelsex blev det til, fordi det skal man jo. Det er for øvrigt også første gang jeg er i et land uden for Europa, med mindre Tyrkiet ikke ligger i Europa? Anyway.

Jeg vågnede kl 6 i morges. Jeg overvejede at vække Malte (frygtede derefter for mit liv, så jeg lod være), overvejede at løbe en tur (hahahah, som om jeg gjorde!), overvejede at tage et karbad, overvejede at begynde at skrive på bloggen.. Efter nøje overvejelser, endte jeg med at lytte til sange der skal spilles til mit bryllup. Så sidder/ligger man der, kl 06.35 i Agadir og lytter til min “far, datter” sang, mens tårekanalerne bare får frit spil. Shit.. Jeg gik ud og barberede min vinterpels af, mens jeg lyttede til “Tag med ud og fisk” med Gitte Hænning (hvad er der galt med mig?).

Vi så en masse kameler idag. De stod på linje med et eller andet åndssvagt kostume på, også kunne vi betale for at ride på dem. Alle knogler og blodbaner inde i min krop reagerede voldsomt, og jeg fik kvalme! Jeg var tæt på at tage min sabel frem (ja, sådan en render jeg jo altid rundt med) og befri alle de små søde kameler.. Jeg har svært ved at se at det ikke er dyremishandling. Så siger min tænksomme engel: “jamen, hvad så når man går til ridning? er det ikke dyremishandling? Hesten vil vel egentlig helst slippes fri!” - oh well..

En hvid kamel passede bussen i løb. Jeg er sikker på at den er sluppet løs af lænkerne, og nu er den på vej tilbage mod solnedgangen og dens mage! Det kunne godt ske!

Jeg frygtede igen lidt for mit liv, da vi var inde på et marked. Gemte mig bag min 1,91 høje mand. Jeg har husket at pakke tøj der siger: “hey, se mine flotte ben, men bare rolig, jeg respekterer jeres kultur og jeg er ikke en billig skøge fra Køge, men denne her kjole er altså helt ny, og jeg vil gerne gå med den, fordi det er koldere end julemandens testikler hjemme i DK!” - de kigger stadig ret meget på en, jeg ser det som et kompliment. Jeg er kommet frem til at jeg mindst er 46 sunde kameler værd - mener at jeg hørte at én kamel ca. koster 10.000 kr..

Oplærte Malte i hvordan man taget gode bloggerbilleder. Jeg tror nogle gange at jeg har det hårdt, men jeg overhørte en modeblogger der sagde noget a la: “jeg skal hjem og i bad, så vi kan nå at tage nye outfits billeder inden det bliver mørkt!” - så slappede jeg alligevel lidt mere af min krop. Der er så meget man ikke ved om blogverdenen, jeg har været i den i snart 4 år, og jeg bliver stadig overrasket!

Nu har vi haft nogle timer hvor vi kunne lave ingenting (kode: vi skal blogge og lægge billeder på sociale medier), jeg fik lavet mit sponsoreret indlæg, og gået tur med kæresten min.. Nu er kl. 19.47 og vi skal ned og mødes med Cathrine og hendes kæreste kl 20.00 og jeg sidder i undertøj.. Jeg skal virkelig lære at prioritere min tid bedre.

Kl. 22.27 senere samme dag:

Pis og lort! Jeg har glemt mit stik til mit kamera! Alle de mange billeder hvor jeg har poseret som en model uden en rygsøjle - de må vente helt til på onsdag med at blive delt! Verden står jo stille indtil da! Hænger pt udover en altan som en jubelidiot, for at få internet nok til at dele et billede på bloggen! Status: missionen er mislykkedes og jeg vil i seng!

img_3997

 

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png

Kald mig blot et svin..

image

JEG ELSKER DRINKS OG VIN!!

SPONSORERET INDLÆG.

Jeg befinder mig godt nok pt 4.111 km væk fra København lige nu, men jeg sidder med et koldt glas rosévin i min hånd og jeg er slemt tilfreds.. Jeg er på bloggertur til Agadir som jeg har skrevet om tidligere på bloggen.
Marocco er jo et meget muslimsk land, og jeg frygtede lidt at vi ikke måtte få vin til middagen.. Vi er afsted med et turistbureau så selvfølgelig ved de at vi danskere drikker vin (og drinks og øl og shots) i alt for store mængder(!!), så det var selvfølgelig sørget for det hele til os.

Jeg er endnu ikke vokset fra at tage ud og drikke nogle drinks og danse i byen. Med alderen har jeg nok lært at sætte mere pris på gode vin (og mange af det) og lækre drinks (og mange af dem!).. Altså, nu skal jeg selvfølgelig lige sige at der er INTET der slår en kold øl, jeg er fra Amager af, og jeg elsker øl. Men jeg tror at der skete noget da jeg ramte de 24,5 år, fordi der fik jeg øjnene (og smagsløgene) op for god vin og lækre drinks.
At være i byen med mine veninder og få nogle drinks, det er noget jeg prioterer ret højt, jeg behøver ikke være stang Bacardi, jeg nyder bare at få nogle drinks, sidde og snakke om drenge og sex og nyde mine piger.
Jeg blev for nyligt gjort opmærksom på Appen “Heaps Drinks”, hvor man kan få en gratis drink hver dag i måneden, hvis man downloader den (brug koden “carolinethorsfelt”). Heaps er Danmarks nye medlemsklub for Drinks med over femtusinde brugere og over 50 bare i København og Århus.
Hvordan virker skidtet spørger du så?
Jamen du downloader Appen i appstore, også kan du faktisk få en måned gratis ved at bruge koden: “carolinethorsfelt” For at aktiverer appen skal du bruge dine dankortoplysninger (intet farligt i det, det er ligesom med Netflix og alt det andet gøjl)
Så vælger du simpelthen bare en bar i nærheden af dig, vælger din gratis drink, viser dit valg til bartenderen og nyder din drink med din veninde under armen. Det kan du gøre hver dag i måneden gratis!

Hvis du bor i Århus eller København, så er du udemærket klar over at drinks ikke er det billigste på menukortet (måske derfor jeg først er begyndt at drikke det som voksen?). Jeg er studerende, jeg har ikke skide mange penge mellem hænderne om måneden til sjov og ballade, derfor så er sådan en app ualmindelig genial til os der mangler lidt til tider..
Du skal selvfølgelig være over 18 for at få appen, også findes det kun i København og Århus indtil videre. Jeg tænker at jeg skal hjem og have nogle lækre juledrinks rundt omkring i byen, min kæreste siger at der bliver lavet nogle lækre kaneldrinks inde i Københavns byliv - dem skal jeg ikke snydes for.. (husk at bruge koden “carolinethorsfelt” får at få de lækre fordele)

Nu vil jeg hoppe tilbage til mit (knap så) kolde glas (oh well, det sker jo når man sidder og blogger i solen. hæhæ) rosevin og nyde aftenen med min kæreste og resten af holdet.

img_0939

Følg mig på Instagram, Bloglovin og Facebook.
 photo hehe_zpsi3aeij2u.png