Søndagsråd: digialt vækkeur.

Jeg lå i min seng, planen var at jeg skulle sove, derfor rakte jeg ud efter min telefon for at sætte en alarm. 1 time senere ligger jeg stadig med min telefon i hånden, klokken er 01.47 og jeg ser på alt muligt ligegyldigt lort. Hvorfor virker “sådan ordner du dit klædeskab flot og elegant” som verdens bedste video på Youtube midt om natten? 8 klik senere ligger jeg og ser gamle minder fra 90’erne - Tim og Thomas, Lågen i bogen, Mumitroldene og Far, mor og blyp.
Når jeg endelig ikke kan holde øjnene åbne længere så falder jeg i søvn, nærmest oven på telefonen. Små 6-7 timer senere vågner jeg ved en alt for høj lyd, alt for tæt på mit øre. Straks går jeg igang med at kigge internettet igennem igen, HVAD HAR JEG GÅET GLIP AF DE SIDSTE 6 TIMER?! … Ikke en skid!
Jeg er træt af den telefon! Træt af at den skal være klistret fast til ens hånd og man nærmest ikke kan tænke en ærlig tanke selv, uden at skulle slå det op på Google med det samme!
Jeg er blevet meget bedre til at lægge den fra mig, men ikke om aftenen lige inden sengetid. Jeg blev så irriteret på mig selv, irriteret på teknologien. Det er svært at ændret på teknologien, den udvikler sig hele tiden, og vi bliver gang på gang fanget i det der store fiskenet! Men der er nogle ting som jeg selv kan gøre.
Den eneste grund til at min telefon skal ligge ved min seng, det er at jeg skal bruge alarmen derpå. Det er der råd for, derfor cyklede jeg ud i Silvan og købte et digitalt vækkeur. Ikke et af de der smarte nogle der spiller musik, eller dem der der lyser dig ind i hovedet, så du et kort sekund tror, at du vågner op på Bali - NEJ! Et ganske almindeligt gammeldags vækkeur, uden bluetooth, HDMI indgange og opladere til alle telefoner mens det siger “Godmorgen” på samtlige sprog, og spytter glimmer ud i hovedet på dig.
Det kan lyse hvis man trykker på en knap, hvis man skal se hvad klokken er om natten - også kan det snooze i 4 minutter, mens det viser hvad klokken er - selvfølgelig kan det også vække dig om morgenen. bum..
Jeg lagde min telefon mange meter væk fra mig den aften, jeg gik i seng med en bog og intet andet. Jeg lå og faldt naturligt i søvn med alle mine naturlige tanker inde i mit hovedet som jeg selv danner. Tanker som ikke kommer, fordi en lille skærm viser mig billeder og tekst. Jeg vågnede op ved en anderledes lyd end jeg er vant til, jeg lå og kiggede op i loftet og strakte min morgentrætte krop mens jeg bare lå og var til. Da jeg kiggede på min telefon opdagede jeg jo at verden ikke var gået under, der var ingen der var døde og der var ingen der havde skældt mig ud på SMS, fordi jeg ikke lå med min telefon klistret til min kind.
Jeg tror simpelthen ikke det sundt for en, eller jeg VED at det ikke er sundt at være så afhængig af ens telefon. Folk kan ikke forvente at jeg er aktiv 24 timer i døgnet, det liv gider jeg simpelthen ikke at leve. Det påvirker mine drømme, det påvirker min morgen også påvirker det resten af min krop.
Vi mennesker kan jo blive helt socialt handicappet pga. den åndssvage lysende skærm. Vi kan dårligt klare 2 sekunders stilhed inden vi rækker ud efter telefonen og tjekker de sociale medier. Jeg lyder måske for olde-agtig lige nu, men jeg syntes det er skræmmende og jeg håber at skålen flyder over og det vender snart. Så vi opdager hvor fantastisk verdenen er, hvis vi lige kigger op engang i mellem, og kigger hinanden i øjnene mens vi snakker sammen.
Søndagens gode råd, læg telefonen væk, kig din kæreste i øjnene, læs en bog (ikke en på din Ipad!), se skyerne forvandle sig.. Vær til i nuet, det er så hurtigt overstået.








Har gjort det samme af akkurat samme grund <3