Det her bliver et lidt underligt indlæg. Jeg har gået og rodet lidt med det i noget tid, men det skal lige formuleres, så det ikke lyder for sært.
Som en start skal vi lige skrue tiden nogle måneder tilbage, vi er i november eller december.. måske.. Det er også ligegyldigt. I hvert fald så var Malte og jeg uvenner, det havde vi været en del i den periode faktisk. Uvenner er måske også et forkert ord, vi bed lidt af hinanden og der var sgu en smule trykket stemning vil jeg sige. Vi havde som altid utrolig mange ting om ørene, derfor var det minimalt hvor meget vi så hinanden, når vi så så hinanden så brugte vi tiden på at bide af hinanden - idiotisk..
En aften lå vi i sengen, vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle sige til hinanden - det hele virkede bare lidt forkert. Malte kiggede på mig og sagde noget a la: “det er heller ikke fair, at jeg beder dig om at spise hele min kage”, nu rabler det for ham, tænkte jeg. Han var heldigvis flink nok til at uddybe hans noget kryptiske besked.
lad mig præsenterer jer for “lagkagereglen”.
Lagkagereglen:
Alle mennesker har en kage foran sig, en social lagkage. Den kage er inddelt i nogle stykker, på hvert et stykke står der en ting/aktivitet/person som man har brug for er en del af ens liv. De stykker skal så deles ud mellem ens kære og nære.
Altså, på min kage står der bl.a: “brug for at snakke ud om ugen med veninderne”, “brug for at rase ud”, “brug for at få fyldt min venskabs barometer op”, “brug for sex, kys og kram”, “brug for min familie”. De stykker skal jeg dele ud til mennesker som jeg mener kan opfylde dem bedst. Altså de mennesker jeg bedst kan lide, får et stykke af min gode Oreo Cheesecake. Til det ligger der et ansvar hos mig. Jeg skal bage den kage og jeg skal sørge for at mine stykker bliver delt ud. Hvis ugen er ved at være omme og jeg står med 7 stykker som ikke er blevet spist, så kan jeg tvangsfodre dem til Malte, men jeg kan ikke forvente at han kan spise hele min kage (omformuleret: jeg kan ikke forvente at han kan agerer som ven, kæreste, veninde på én gang!). Jeg propper kage ned i halsen på ham og han kan faktisk ikke lide den. Måske er han laktoseintolerant.. i hvert fald får han kvalme og kagen kommer op igen (omformulereret: vi bliver irriteret på hinanden, fordi vi forventer den ene person skal indfri noget man ikke kan!).
Du skal finde de mennesker som du aller bedst kan lide. De mennesker som nyder at spise din kage helt vildt meget, dem skal du fodre med din gode kage. Forhåbentlig får du også nogle gode stykker kage fra dine venner, familie og kæreste.
Tilbage til Malte og jeg. Grundet at vi havde så travlt, så havde vi ikke tid til at have specielt mange aftaler. Vi så dårlig nok hinanden, vi faldt bare omkuld i hinandens senge også tidligt op på job/studie dagen efter. Vi stod begge to med alt for mange lagkager foran os efter nogle uger, det virkede helt uoverskueligt. I vores frustration stod vi nærmest med tragt og tvang dem ned i halsen på hinanden så vi kunne få dækket vores behov. Det var kvalmende og forkert.
Vi lærte noget den aften da vi lå i sengen. Vi er begge to nogle mennesker, som nyder at se andre mennesker og dele vores kager ud til dem vi hver især holder af. Malte kan spise nogle af mine stykker, jeg kan spise nogle af hans. Men når han vil vende hvordan det står til i politikkens verden, eller når han vil diskuterer Cubakrisen - så skal han nok dele ud til nogle andre end jeg. Man kan ikke forvente at ens kæreste skal spise hele din kage, det er faktisk noget jeg ikke ønsker. Jeg kan godt lide at Malte har stykker som han give til sine venner, jeg forstiller mig det er sådan en kage som jeg alligevel ikke kan lide, gulerodskage måske.. Anyway.. Jeg nyder også at jeg har mine stykker som jeg kan dele ud til mine mennesker, mennesker som betyder meget for mig.
Så der har i den, lagkagereglen. Den har vi brugt utrolig meget efterfølgende, det har været ret lærerigt - både som kærester men også som bare mig selv. Pynt kagen med masser af glasur og de der sjove kugler der knaser så dejligt, kom den i en fin kasse og del ud.
