Jeg fik af vide, lad være med at tænke for meget over tingene, lad være med at sætte ord på følels
Se næste indlæg >
Sund i en krise? arg… COME ON..
Caroline Thorsfelt
Det her er virkelig det 8. indlæg jeg går igang med, jeg har siddet og gloet ind i denne her tossede skærm i flere dage. Det sitre i mine fingre fordi jeg har lyst til at skrive, men første etagen er ligesom lukket ned, sååå…
Alle mine indlæg starter ud så fint og flot, men ender i “Jeg har stress og krise, jeg spiser for meget chokolade.. ” Så nu tænker jeg, at jeg starter ud med det, også skriver om noget andet end det, fordi det gider jeg ikke skrive om.
Kloge mennesker kunne så passende tilføje nu: “Jamen Caroline, så lad da være med at skrive, tag den med ro, slap af, lad være at stresse over bloggen .. osv osv osv” De kloge mennesker kunne passende have ret, udover det har de ikke, fordi jeg virkelig gerne vil skrive, mangler bare noget at skrive om.. Det kan da ikke være så svært. Har haft denne pokkers blog i 2,5 år, jeg må sguda kunne finde på noget.
Jo, modtog en mail fra en læser, der spurgte om jeg var “sund” under denne periode af mit liv. Hun har selv haft det svært, og det var endnu svære at gå og have dårlig samvittighed over du popper pizza og slik i munden, samtidig med dit indre er i totalt ubalance.
Det var faktisk for ganske få dage siden jeg kiggede mig i spejlet og så hvor meget min hud var slået ud, at jeg kom i tanke om hvad jeg egentlig havde kørt ned i kæften på mig selv.
Regnede frem til at jeg i over 2 uger har spist chokolade HVER dag, og ikke et par stykker, nej .. plader chokolade. ( lyder det ikke herligt? ) Det var så også det eneste jeg næsten havde spist. Vand havde jeg erstattet af Cola Zero.
Slog jeg mig selv oven i hoved pga af det? NEJ. Fik jeg dårlig samvittighed? NEJ. Var jeg faktisk pisse ligeglad hvad jeg puttede i munden? JA.
Jeg er en sundhedsrealist, jeg tror på sund og varieret kost, IKKE diæt. Jeg syntes BMI er noget fis, det beviser intet. Jeg syntes tallet på vægten skal fucke af helveds til, i stedet skulle der komme en rar besked ud af vægten: ( sig det lige med robot stemme ) “Hej, du ser godt ud i dag” .. “Woow, den numse skulle ikke gå to gange igennem mit badeværelse” … “Du er smukkest når du smiler” ..
Det opfinder jeg. Og jeg intaler selv beskederne.
Jeg lever ikke skide sundt for tiden, jeg er dog begyndt at skift en plade Marabu ud med rugbrød, så det er en start. Jeg har været oppe og træne én gang, i løbet af de sidste 3-4 uger. Jeg har ikke stillet mig op på vægten, jeg er jo ikke idiot. Theis siger jeg ser godt ud.
For at være hel ærlig og irriterende, så er jeg vitterlig SÅ ligeglad, jeg har andre ting i som jeg jonglere med, om jeg spiser sundt eller ej, gider jeg ikke tænke på.
Hvis du har for tralvt med din sundhed, til at mærke efter hvad din krop faktisk har brug for.. Så har du et problem. Din krop og dig kommer i første række, sundhed kommer virkelig langt bagud. Slip “hvad nu hvis jeg tager på.. Ej det er usundt.. Det kan jeg ikke spise.. Jeg har ikke trænet i evigheder.. Ej JEG BLIVER TYK!”
Og indtag: “Jeg gør det her for MIG.. Jeg har RET til at være egoistisk.. Jeg skal gøre dét der gør MIG glad..”.
“Jeg er vigtigst” ..
Spot on!! Lige hvor jeg er i mit liv pt. Jeg træner og tænker over hvad jeg spiser. Jeg tillader mig selv at spise chokolade, kage mv i ny og næ, alligevel føler jeg et behov for at forklare mig når jeg tar et stk kage, chokolade og lign. Jeg behøver ikke at undskylde, for jeg må gerne. Alligevel ka jeg ikk slippe idéen om, at det forbudt det jeg igang med og så kommer forklaringerne og trangen til mere af det forbudte. Jeg er ved at blive tosset og det svært at slippe den. Jeg lytter meget til min krop, men ka ikk lure hva det her handler om. Spændende at følge dig og fedt du lytter til din krop 🙂