…To be continued


Jeg har “annonceret” på de sociale medier at bloggen holder pause. Det er bestemt ikke en beslutning jeg er vild med, men tror det er en nødvendig beslutning.
Jeg har i 3-4 måneder gået og haft ondt i brystet/hjertet, i hvert fald venstre side af brystet. Jeg troede det var muskelspædinger, men da jeg en dag ikke kunne trække vejret ned i maven af ren smerte, så besluttede jeg mig for at gå til lægen. Lægen mente det skyldes mavesyre, fordi jeg enten drikkede for meget kaffe og cola, eller havde stress. Jeg fik mavesyre piller, skåret ned på kaffe og cola, men her en uge efter har jeg stadig meget ondt.
Det er noget der stresser mig i min hverdag, jeg er nødt til at finde ud af hvad det er. Eller det vil sige at jeg godt ved hvad det er. Jeg har levet i et år i en ny by, uden job, venner og penge. Jeg har ikke vidst hvad jeg skulle i Odense, jeg har intet tilknytnings forhold til byen. Jeg har løbet rundt mellem forskellige jobs for at få tingene til at hænge sammen, jeg har lært en masse mennesker at kende, jeg har skulle takle at bo ude for første gang. Jeg kom ikke ind på mit studie nu hvor jeg ville, men først til februar. Jeg har to jobs, som er morgen og aften, så jeg står op kl 4.30, og det slider på min krop. Jeg var de første par uger med 2 jobs, fuld af energi, jeg trænede når jeg havde fri fra mogenvagten, inden jeg skulle på job igen om aftenen, jeg lavede masser mad i mit køkken igen, mit overskud var retur. Indtil det var væk igen og min krop bruge så mange kræfter på at restituere sig selv inden næste job. Ingen af stederne kan jeg være specielt mange timer, så måske skulle jeg ud og lede efter et 3. job, for at få det til at løbe rundt…
Min blog har været mere dyster og mørkere end den plejer, i nogle indlæg kan jeg ikke kende mig selv mere. Jeg er pigen der tror på enhjørninger og regnbuer, der løber rundt med rottehaler i min egen drømmende verden. Den pige skinnede igennem på min blog længe, men hun er væk.. Når jeg har haft dårlige dage har mine indlæg været virkelig mørke, og mange indlæg har jeg slettet igen, fordi jeg har fortrudt dem. Min veninde sagde til mig: “Caroline, STEP AWAY FROM THE BLOG” når jeg har det skidt, og det har hun ret i.
Jeg kan ikke vælge mine jobs fra, fordi så har jeg ingen penge, jeg kan selvfølgelig finde et andet job, men de hænger ikke lige på træerne.. Jeg kan skærer ned på min træning, men tvivler på at dén giver mig stress. Jeg kan skære ned på aftaler med veninder, men dem har jeg ikke mange af, ikke i Odense i hvert fald.
Jeg tænker på bloggen 10-50 gange om dagen, den fylder utrolig meget, ligeså gør instagram og Facebook ( min blogs facebook ).. Jeg tænker over indlæg, over billeder, over læsere, over sponsoreret aftaler.. Min blog er mit frirum, og det har den altid været.. Det er nettop derfor jeg holder en pause, fordi jeg vil ikke have jeg bliver træt af den. For at den altid vil være så magisk og fantastisk for mig, så er jeg nødt til at få den på afstand, så den igen kan blive magisk og fantastisk for jer.
Jeg skal til lægen igen på fredag, det underede heldigvis også dem, at mine smerter stadig var slemme.
Om det bliver en pause på en uge eller flere måneder ved jeg ikke, men jeg er nødt til at finde ud af hvad bloggen gør for mig. Finde ud af om den stresser mig, eller om den faktisk er mit kreative frirum. Jeg har brug for at tro på enhjørninger igen, brug for at tro på at man kan gå på regnbuer igen…
….To be continued













Jeg kan kun sige at mine 3 ugers pause i sommerferien, hvor jeg tvang mig selv til, at tage 2 af ugerne helt fri fra bloggen, virkelig gjorde underværker.
Så hav en god pause, genfind dit fokus! Find ud af om der er en eller anden form for forening eller klub, du kunne have lyst til at være medlem af.
Det lyder som om at det du mangler er et personligt netværk, trygheden i at have nogle faste mennesker i dit liv, som er tæt på.
Og måske skal du overveje om det er fordi symptomerne først viser sig nu, hvor du har fået jobs, så økonomien er lidt mere sikker og du ved at du starter studie til februar. Så slapper du mere af og kroppen kan komme til orde.
Jeg oplevede i hvert fald, at da det der stressede mig mest var væk, blev jeg syg. Indtil da havde stresshormonerne holdt det hele kørende og så crashede alt, da de ikke længere var nær så nødvendige.
Vigtigst af alt tag dig tid og gør det der føles rigtigt.