Læs mit tidligere indlæg HER.
Mit forrrige indlæg, var mest taget ud fra flere bøger. Det var bygget på fakta, omkring hvad et særlig sensitivt menneske er. Men ét er jo hvad man læser sig frem til, noget helt andet er hvad man oplever op egen krop.
Som jeg skrev tidligere, så er særlig sensitive mennesker slet ikke ens. Nogle reagerer voldsomt på én ting, mens andre ikke mærker det.
1. Det påvirker mig, hvis der er en meget dominerende person i samme rum som jeg. Voldsomme armfagter og høj stemme, kan virke alt for voldsomt. Det er som om jeg ikke ved hvor jeg skal kigge hen, om jeg overhoved skal lytte, eller om det faktisk er en person der bare vil snakke, også er han/hun ligeglad om modtageren egentlig syntes det er interessant.
2. Min kreative åre, er kæmpe stor. Jeg har altid haft en virkelig livlig fantasi og livlige drømme. Da jeg var mindre i folkeskolen fik jeg af vide, jeg ikke måtte skrive så lange stile, fordi min fantasi løb af med mig. Stilen gav ingen mening for andre end mig.
Jeg har altid malet, tegner, kreeret noget. Jeg skal mærke, føle og fornemme ting, have dem i mine hænder.
3. Jeg får chok af intet. Alle i min familie ved jeg får chok af de bare siger “hej” til mig. Kan få chok af at se Theis sidde i stuen, selvom jeg vidste han var der, jeg får chok af mit eget spejlbillede. Jeg fik et chok forleden, da jeg satte brød på hylden i Bilka, og det ene brød faldt ned, fra den laveste hylde, det gav et sæt i mig og jeg udstødte en lille “uuuhh” lyd.
4. Jeg ser intet der minder om gyser film. En blanding af at jeg har for livlig en fantasi og fordi jeg får hurtig chok.
Da jeg var mindre så jeg altid gyser film, elskede dem, sagde endda at SAW filmene var mine yndlings film.
Hvis jeg ser en gyser film, så skal der intet til, at jeg kan forstille mig at personen/dukken/monteret eller hvad det nu er, står ved siden af mig i mit soveværelse. Og jeg kan forstille mig det så kraftigt, at jeg faktisk kan se ham, pænt klamt.
7. Jeg har et kæmpe behov for at være alene, og være mig selv. Hvis jeg bliver sur og irriteret på Theis siger jeg ofte “Jeg tager lige 10 minutter”, så går jeg en tur, sætter mig ned i haven, og lige trækker vejret helt ned. Ellers siger jeg noget jeg fortryder.
Min MIG tid, betyder voldsomt meget for mig, jeg kender mig selv, ved jeg skal sætte mig selv højt i min kalender, ellers så får jeg en meltdown,
6. Det skræmmer mig at være i en forsamling, med mennesker jeg ikke kender. Er ikke et specielt udadvent menneske. Har mange dage ønsket jeg bare kunne grine højt, og fylde meget, men det er ikke mig. Med mindre det selvfølgelig er forsamlinger jeg kender.
Jeg bryder mig ikke om at have øjenkontakt i specielt lang tid, føler lidt at jeg keder folk.
Jeg bliver ofte også fyldt med indtryk, hurtigere end de mennesker jeg er kommet med, og vil egentlig gerne hjem hurtigere. Jeg er tit taget alene hjem fra byen og fester, fordi en fest på 3 timer, kan føles som 8 for mig, jeg er proppet. Andre gange kan jeg blive natten lang, det afhænger af forsamlingen.
7. Jeg sætter for høje krav tid mig selv. Jeg tror andre folk vil have mere af mig, end jeg kan give. Derfor presser jeg også mine grænser til de er ved at forsvinde. Det kan handle om job, ny mennesker og studie. Hvis jeg så for kritik for noget, selvom det er fair nok, fordi jeg måske har lavet en fejl, så bryder min verden sammen. Det påvirker mig voldsomt at føle jeg har skuffet et andet menneske. Jeg har et stort tilfredsstille gen, vil have alle omkring mig skal være glade og have det godt, glemmer derfor ofte mig selv.
8. Der skal bitte små lykkeglimt, til at gøre mig glad og tilfreds. Jeg opfanger virkelig det smukke i de helt små ting. De ting hvor andre passere forbi, og bare kigger videre, dér stopper jeg op, kigger op, ned, eller hen, og trækker vejret, fordi jeg finder det utrolig smukt. Det kan være et maleri, et træ, en vandpyt, en sky. Jeg fornemmer alt omkring den ene ting, analyserer skyen, træet eller maleriet. Sætter mig ind i malerens sted, forstiller mig hvordan han/hun havde det, på tidspunktet hvor det blev malet.
9. Min hjerne kortslutter ved ændringer i programmet. Jeg er som regel en person der planlægger længere tid frem ( Noget jeg skal stoppe lidt med ), men derfor ved jeg hvad jeg skal, og hvad min uge byder mig. Hvis jeg så får af vide, at noget er blevet ændret. Så kan det påvirke mig helt ekstremt. Alt afhængig af hvor vigtig den aftale var for mig, men det kan kører mig helt derud hvor jeg faktisk bliver ked af det, og det kræver meget af mig at komme op igen.
10. jeg har altid haft et stort temperament, jeg bruger det sjældent, men det ligger inde i mig. Da jeg var mindre, så havde det frit spil ( stakkels mor og far ), men har lært at kontrollere det. Jeg er blevet rigtig god til at sluge mine kameler, bære over med ting, og bare lige nive mig i armen og sige “så slemt var det heller ikke” til mig selv, også falder min puls. Grunde til jeg bliver sur. 1. travlhed. 2. folk der ændre planer. 3. Theis ( ja det er jo en kæreste ting. )
.. Du behøver ikke være særlig sensitiv, for at kunne nikke ja til disse ting.
Jeg har en million ting jeg kunne skrive ned, men de her, er dem jeg ofte har hørt folk omkring mig kan nikke og genkende til hvis de er særlig sensitive. Kan du?
hej Caroline
Efter dette emne er noget der er kommet mere frem på nettet har jeg fundet ud af at jeg også er særlig sensitiv, kan nikke ja til præcis det samme som dig i 1,3,4,6,9.. især den med at få chok (så jeg heller ikke kan lide gyserfilm) og hvis der sker ændringer. jeg har tit haft dage hvor jeg begyndte at græde hvis min kæreste lavede en spontan aftale, total ynkelig, for selvfølgelig må han også tilbringe tid med hans venner
elsker virkelig og læse din blog så håber du vil blive ved