Særlig sensitiv, hvem, hvad, hvorfor?
Jeg har før skrevet at jeg er særlig sensitiv, og vil
godt understrege:
Jeg er ikke uddannet i at vide en masse om dette emne,
det er mine erfaringer og tanker. Jeg har læst en masse
bøger og snakket med flere terapeuter.
I Danmark har vi først rigtigt kendt til særlig sensitive
mennesker i 2007, jeg var 19 da jeg fandt ud af jeg var
det.
Jeg fik af vide af min daværende psykolog at jeg var
særlig sensitiv, og i en meget høj grad, mente hun.
Jeg laver dette indlæg på baggrund af nogle spørgsmål jeg har fået omkring emnet, det er mit hidtil længste indlæg, og mest personlige.
Særlig sensitive mennesker har en biologisk forskel i
nervesystemet og er derfor mere modtagelige overfor
stimuli og indtryk. Vi bliver hurtigere overstimuleret end
andre, følelser og tanker kan påvirke os kraftigere end
hos andre mennesker.
Jeg har altid fået af vide jeg var en meget følsom pige,
jeg har utrolig let til tåre, og bliver hurtigt påvirket
hvis jeg sidder i en ubehagelig situation.
Det kan handle om lyde, bil larm, råb og skænderrier.
Særlig sensitive mennsker tager ofte indtryk dybere ind
under huden, og tænker længere over det. Alle mennesker
bliver overstimuleret af for mange indtryk, men hos særlig
sensitive sker det oftere og hurtigere.
Jeg kan mærke hvis jeg er i et rum med en meget
dominerende person, så kan jeg blive helt udmattet og
træt, det påvirker mig utrolig meget hvis mennesker
fylder meget, tror også det er derfor jeg selv er meget
tilbageholdende.
Hver dag, flere gange om dagen skriver jeg i en bog, jeg
skriver mine følelser ned og mine oplevelser. Det har jeg
altid gjort, jeg har altid haft mange kreative sider
male/tegne/tag billeder mm. Det bruger jeg som mine
“pauser”.
Pauser hos særlig sensitive mennesker er vigtige, det
behøver ikke være meget, måske bare 5 minutter alene med
en kop te, eller en afspænding med mindfullness, det gør
en stor forskel, så kan man bearbejde sine indtryk, i
løbet af dagen, og derfor undgår at blive overstimuleret.
Når man går igennem en lang dag med masser af indtryk, så
bliver man nemt overstimuleret og træt. Når man bliver alt
for overstimuleret så reagere særlig sensitive som alle
andre stressede mennesker, som regel i irritation, vrede,
frustration.
Dage hvor jeg er træt, udmattet og gider ikke mere, så
kan jeg godt nå det som kaldes lukningspunktet. Kan
sammenlignes med at komme op i det røde felt. Jeg har (
til tider) et voldsomt stort temperament, og hvis jeg
når derud, hvor der ikke er vej tilbage, så lukker jeg
mig inde og har brug for at være helt alene.
Alle mennesker når lukningspunktet, men hos særlige
sensitive sker der hurtige og oftere.
Hvis jeg ikke “dyrker” mine særlige sensitive sider nok,
så kan jeg hurtigere nå lunkningspunket, fordi jeg ikke
har givet mig selv tid, til at bearbejde følelser,
steminger og indtryk. Men med årene er jeg blevet meget
bedre til at lytte til mig selv, og derfor er det sjældent
jeg kommer derud mere.
Jeg har efterhånden en del bøger omkring det at være
særlig sensitiv.
Den første bog fik jeg af min mor meget hurtigt efter min
samtale hos min psykolog.
Den er rigtig god som begynder, den er delt op i uger, så
man hver uge skal lave en ny øvelse der gør det nemmere
for en selv, at leve med at være særlig sensitiv.
Denne bog er min yngling, har læst den fra ende til ande et utal af gange.

Den giver et rigtig fint billede af at være særlig
sensitiv, den har jeg næsten altid med i min taske.
Forfatteren bag har skrevet en del bøger, på hendes
hjemmeside kan du teste dig selv, hvis du går og tror du
måske er særlig sensitiv. har 3 af hendes bøger og de
bliver brugt flittigt.
At være særlig sensitiv er ikke en diagnose, det er bare
et træk hos et menneske. Der er så mange ting jeg kan
sætte på plads, efter jeg fandt ud af jeg var det. det var
sådan en “nåååårh, ej ja selvfølgelig” - følelse.
Jeg har valgt at dyrke det meget, fordi jeg kan mærke det
giver mening for mig. Jeg dyrker også mindfullness flere
gange om ugen.
Jeg har aldrig mødt en på min alder, der også er særlig
sensitiv, kender mange ældre kvinder, men er meget
interesseret i at høre andre pigers erfaringer/tanker
omkring det.
Du er meget velkommen til at skrive til mig på:













Søde Caroline - du er bestemt ikke den eneste unge sensitive - jeg er selv ung og særligt sensitiv, og jeg har faktisk to fantastiske veninder, der også er det. Vi har ofte snakket om, at det kan være sygt svært at acceptere, at vi sommetider bare er nødt til at trække os tilbage før alle andre, fordi vi simpelthen har brugt alt vores energi op. Men omvendt kan vi finde rigtig mange positive ting ved at være særlig sensitiv - ligesom vi oplever det hårde ekstra hårdt, så oplever og ser vi alt det gode før andre har fået øje på det, og vi oplever også alt det lidt gode til at være nærmest fantastisk. Der er ofte mange, der spørger mig, hvordan og hvorfor jeg altid er så glad (det er jeg ikke altid) - men det er netop fordi, jeg er så heldig, at der ikke skal særlig meget til at gøre mig glad. Noget helt fantastisk ved særlige sensitive veninder er, at de er de bedste at snakke med, fordi det ofte er dybe analyserende samtaleemner, som interesserer dem. (Og ja igen kan denne analyserende evne være pisse irriterende, fordi man ikke kan gøre noget uden at tænke det hele igennem forfra og bagfra først) derudover er de særligt sensitive veninders følehorn så sensitive, at de meget hurtigt mærker, hvis nogen skjuler noget for dem eller hvis nogen er kede af det. De ved ofte lige, hvad man har allermest brug for. Du må helt sikkert være en fantastisk veninde. Lige nu lyder jeg som en, der har herre meget styr på mig selv - det har jeg laaangt fra - jeg flipper stadigvæk ud over minimale ting - især forandringer i tilværelsen - er der dårlig stemning suger jeg det til mig - og kritik slubrer jeg i mig som var det koldskål.. Nå, det blev en lang kommentar - men nu hvor jeg har dig, skal du lige have en rose - du er en kæmpe inspirationskilde - elsker din indgangsvinkel til sundhed og så elsker jeg bare din ærlighed.