Jeg har en bedste veninde der er laktoseintolerant, hvilket jeg virkelig syntes er synd. Jeg fik så ondt af hende, fordi hvis du er laktoseintolerant, kan du jo ikke tåle mælke produkter. Der er jo mælk i chokolade, derfor syntes jeg det er synd for hende.
Her er lidt fakta om laktose, hvis du slet ikke aner hvad jeg snakker om:

Fakta

• Laktose er det samme som mælkesukker
• Ved laktoseintolerans er målet er at komme frem til en individuelt tilpasset laktosereduceret kost
• Den ernæringsmæssige konsekvens af laktosefri kost afhænger af, om der bruges laktosefrie mælkeerstatninger, og hvordan kosten ellers er sammensat
• Husk at læse ingredienslisten, hver gang du køber en fødevare.
  ( fundet på www.sundhed.dk )

Tænk hvis jeg ikke måtte få mælk i min morgenkaffe, fordi jeg var laktoseintolerant, eller jeg ikke kunne få min morgen yoghurt, eller ostemad. Det er lidt ligesom ikke kan kunne tåle gluten, man skal lige pludselig begynde at tænke over hvad man putter i munden. Hvad man kan tåle, og hvad man ikke kan. Det er man selvfølgelig vant til hvis man har haft det længe, men for mig ville det virkelig være en omvæltning. Min veninde skal sikre sig at der ikke er fløde i maden, hvis vi er ude og spise, eller prutter hun sig selv til månen, og får virkelig ondt i maven. Det er jo irriterende at man skal begrænse sig sådan, men man lærer jo at leve med det, sådan er det med det meste.
5-10% af os danskere er faktisk laktoseintolerant, det er jo en sjat.

Man kan teste sig selv, hvis man har en fornemmelse om at man ikke kan tåle mælk. Lad være med at spise mælkeholdig føde - også yoghurt, tykmælk og så videre - i nogle dage. Drik herefter to-tre glas mælk. Får man mavekneb og/eller diaré umiddelbart herefter, det vil sige efter minutter til halve timer, har man muligvis laktose-intolerans.*

* Fundet på netdoktor.dk

Men, heldigvis lever vi et land, som bare er de sejeste til at lave fødevare, til de mennesker der har brug for begrænsninger. Soya yougurt, glutenfri mel og laktose fri mælk. Min mor drikker kun laktose fri mælk, var en lille smule skeptisk da jeg skulle smage det for første gang, havde regnet med en sur smag. Men helt ærligt, så fungerer det sgu meget fint. Så hvis de bare laver laktose fri M&M’s, så ville jeg godt kunne leve som laktoseintolerant.
Dette er et sponsoret indlæg fra Arla, for deres nye laktosefri mælke produkter, men jeg syntes helt ærligt det er en skide god idé, de er sgu smarte. Så kan jeg igen tage min bedste veninde med på cafe og få en latte, uden hun prutter sig selv ud af hytten. Det er ikke min mening at gøre hende flov i dette indlæg, så håber ikke hun læser det.

SPONSORERET INDLÆG.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Læs mit tidligere indlæg HER.
Mit forrrige indlæg, var mest taget ud fra flere bøger. Det var bygget på fakta, omkring hvad et særlig sensitivt menneske er. Men ét er jo hvad man læser sig frem til, noget helt andet er hvad man oplever op egen krop.
Som jeg skrev tidligere, så er særlig sensitive mennesker slet ikke ens. Nogle reagerer voldsomt på én ting, mens andre ikke mærker det.

1. Det påvirker mig, hvis der er en meget dominerende person i samme rum som jeg. Voldsomme armfagter og høj stemme, kan virke alt for voldsomt. Det er som om jeg ikke ved hvor jeg skal kigge hen, om jeg overhoved skal lytte, eller om det faktisk er en person der bare vil snakke, også er han/hun ligeglad om modtageren egentlig syntes det er interessant.

2. Min kreative åre, er kæmpe stor. Jeg har altid haft en virkelig livlig fantasi og livlige drømme. Da jeg var mindre i folkeskolen fik jeg af vide, jeg ikke måtte skrive så lange stile, fordi min fantasi løb af med mig. Stilen gav ingen mening for andre end mig.
Jeg har altid malet, tegner, kreeret noget. Jeg skal mærke, føle og fornemme ting, have dem i mine hænder.

3. Jeg får chok af intet. Alle i min familie ved jeg får chok af de bare siger “hej” til mig. Jeg fik et chok forleden, da jeg satte brød på hylden i Bilka, og det ene brød faldt ned, fra den laveste hylde, det gav et sæt i mig og jeg udstødte en lille “uuuhh” lyd.

4. Jeg ser intet der minder om gyser film. En blanding af at jeg har for livlig en fantasi og fordi jeg får hurtig chok.
Da jeg var mindre så jeg altid gyser film, elskede dem, sagde endda at SAW filmene var mine yndlings film.
Hvis jeg ser en gyser film, så skal der intet til, at jeg kan forstille mig at personen/dukken/monteret eller hvad det nu er, står ved siden af mig i mit soveværelse. Og jeg kan forstille mig det så kraftigt, at jeg faktisk kan se ham, pænt klamt.

7. Jeg har et kæmpe behov for at være alene, og være mig selv. Min MIG tid, betyder voldsomt meget for mig, jeg kender mig selv, ved jeg skal sætte mig selv højt i min kalender, ellers så får jeg en meltdown,

6. Det skræmmer mig at være i en forsamling, med mennesker jeg ikke kender. Er ikke et specielt udadvent menneske. Har mange dage ønsket jeg bare kunne grine højt, og fylde meget, men det er ikke mig. Med mindre det selvfølgelig er forsamlinger jeg kender. Jeg bryder mig ikke om at have øjenkontakt i specielt lang tid, føler lidt at jeg keder folk.
Jeg bliver ofte også fyldt med indtryk, hurtigere end de mennesker jeg er kommet med, og vil egentlig gerne hjem hurtigere. Jeg er tit taget alene hjem fra byen og fester, fordi en fest på 3 timer, kan føles som 8 for mig, jeg er proppet. Andre gange kan jeg blive natten lang, det afhænger af forsamlingen.

7. Jeg sætter for høje krav tid mig selv. Jeg tror andre folk vil have mere af mig, end jeg kan give. Derfor presser jeg også mine grænser til de er ved at forsvinde. Det kan handle om job, ny mennesker og studie. Hvis jeg så for kritik for noget, selvom det er fair nok, fordi jeg måske har lavet en fejl, så bryder min verden sammen. Det påvirker mig voldsomt at føle jeg har skuffet et andet menneske. Jeg har et stort tilfredsstille gen, vil have alle omkring mig skal være glade og have det godt, glemmer derfor ofte mig selv.

8. Der skal bitte små lykkeglimt, til at gøre mig glad og tilfreds. Jeg opfanger virkelig det smukke i de helt små ting. De ting hvor andre passere forbi, og bare kigger videre, dér stopper jeg op, kigger op, ned, eller hen, og trækker vejret, fordi jeg finder det utrolig smukt. Det kan være et maleri, et træ, en vandpyt, en sky. Jeg fornemmer alt omkring den ene ting, analyserer skyen, træet eller maleriet. Sætter mig ind i malerens sted, forstiller mig hvordan han/hun havde det, på tidspunktet hvor det blev malet.

9. Min hjerne kortslutter ved ændringer i programmet. Jeg er som regel en person der planlægger længere tid frem (Noget jeg skal stoppe lidt med), men derfor ved jeg hvad jeg skal, og hvad min uge byder mig. Hvis jeg så får af vide, at noget er blevet ændret. Så kan det påvirke mig helt ekstremt. Alt afhængig af hvor vigtig den aftale var for mig, men det kan kører mig helt derud hvor jeg faktisk bliver ked af det, og det kræver meget af mig at komme op igen.

10. jeg har altid haft et stort temperament, jeg bruger det sjældent, men det ligger inde i mig. Da jeg var mindre, så havde det frit spil ( stakkels mor og far ), men har lært at kontrollere det. Jeg er blevet rigtig god til at sluge mine kameler, bære over med ting, og bare lige nive mig i armen og sige “så slemt var det heller ikke” til mig selv, også falder min puls. Grunde til jeg bliver sur. 1. travlhed. 2. folk der ændre planer. 3. Theis ( ja det er jo en kæreste ting. )

.. Du behøver ikke være særlig sensitiv, for at kunne nikke ja til disse ting.
Jeg har en million ting jeg kunne skrive ned, men de her, er dem jeg ofte har hørt folk omkring mig kan nikke og genkende til hvis de er særlig sensitive. Kan du?

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Jeg har efterhånden stødt på en del mennesker, der sætter lidt spørgsmålstegn ved at være særlig sensitv. Det kan jeg til dels forstå.
Er nu ikke bare os kvinder, der har behov for “endnu” et “av jeg er så følsom, og speciel” ord, så folk skal tage hensyn til os? Er det ikke lige lidt for meget, at kalde sig selv “sææærligt” sensitiv, er sensitiv ikke bare fint nok? Er det ikke bare noget du bilder dig ind?

Vi går lige tilbage til nul, spoler filmen helt tilbage. Jeg går lige udfra at ingen der læser med nu, ved hvad det vil sige at være særlig sensitiv, derfor starter vi lige forfra. Det kan være dejlig forfriskende nogle gange, hvis der sidder en ny læser derude.
Jeg vil lige understrege at jeg absolut ikke har nogle mester uddannelse her, jeg skriver af ren og skær person oplevelse. Med hjælp fra bøger. ( redskaber for særlig sensitive mennesker, elsk dig selv, find veje i følelsernes labyrint )
For at mine indlæg ikke bliver alt for lange, så deler jeg dem lidt op, så i ikke mister 8 timer mens i læser det. Dette indlæg bliver rent “fakta”, næste indlæg vil mine egne ord og fornemmelser spille en rolle.

Hvad vil det sige at være særlig sensitiv?
Det er en biologisk forskel i nervesystemet, der gør særlig sensitive mennesker mere modtagelige overfor indtryk og stumuli. Og det er faktisk dét, der er forskellen på særlige og ikke særlige sensitive mennesker.
Særlig sensitive mennesker tager alt dybere ind under huden, tænker over det, smager på det, lægger det i boksen bagerst i hjernen, og taget det frem igen senere.
Citat: “Samtidig arbejder særlig sensitive menneskers hjerne anderledes end hos flertallet. Undersøgelser med hjernescanninger viser at særlig sensitives hjerne integrerer og bearbejder indtrykkene dybere og mere detaljeret end hos flertallet” ( fundet i Redskaber for særlig sensitive mennesker, af Susanne Møberg ).
Alle mennesker bliver overstimuleret, stressede, udmattede og trætte. Hos særlig sensitive mennesker, sker der bare oftere og hurtigere, fordi der skal mindre til.
Nettop fordi særlig sensitive mennesker taget indtrykkene dybere ind, suger vi også livsglæde og gode øjeblikke til os, derfor har man læst at særlig sensitive har større chance for at leve et liv med overskud, glæde og kærlige relationer.
MEEEN, særlig sensitive mennesker har samtidig større chance for at blive overstimuleret, udmattet og stresset. Tidspres, for mange aftaler og informationer, pludselige forandringer, høje forventninger, er bare få ting, der kan tage på vores overskud og stresse os.
Særlige sensitive mennesker er ikke ens, langt fra. Fordi det særlige sensitive, kun er en del af din personlighed. Nogle bliver hurtigere sure, nogle er mere indadvente, nogle virker slet ikke sensitive, nogle virker meget sensitive.
De fleste særlige sensitive mennesker har en stor indre verden, man tænker og reflekterer dybere over tingene. Nok derfor jeg forstiller mig trolde og alfer nede i min have.
Man har som regel for høje forvetninger til sig selv, alt det man laver skal være perfekt. De fleste har med at gøre tingene meget bedre, end de måske burde.
Flertallet føler sig heller ikke lige så stærk som andre, man får hurtigere nok. Man bliver hurtigere træt og udmattet. Derfor har særlig sensitive mennesker mere behov for pauser, timeouts og hvile.
Du kan sikkert tænke nu, jamen er det ikke alle mennesker der har det sådan? .. Særlig sensitive mennesker er ikke meget anderledes end flertallet. Vi har ikke superkræfter ( kan ikke skrive desværre, nok gange her.. ) vi reagere bare hurtigere og oftere på stemning, indtryk og stimulering.

Håber dette lille indlæg har været brugbart for dig, måske har du fået noget ud af det, måske ikke. Vil prøve i næste indlæg at skrive mine personlige erfaringer ned, så det ikke virker så “bog, fakta” agtigt.

Prøv Susanne Møbergs særlig sensitive test HER. Jeg fik det i sin tid af vide af min daværende psykolog, at jeg var det, men de test der virker også meget fint.

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Kender i det når man tænker “er det virkelig dét?!” om ens eget liv. Det lyder en anelse depri dorthe, men det er ikke sådan det skal forstås.

Jeg er gået igennem en højst besynderlig uge, hvor jeg virkelig har været ved siden af mig selv. Det har egentlig været en uge fuld med glæde, da min bror og Theis mor og søster har været her. Der har været grin og god mad, men jeg har følt mig helt paf.
I onsdags skulle jeg til madklub sammen med 3 skønne piger, jeg fik en besked fra dem, om jeg havde glemt det, fordi jeg ikke var dukket op. Mit hjerte hamrede, fordi jo, det havde jeg fuldstændig glemt. Stod og lavede kartoffel porre suppe med min bror. I går blev jeg vækket af en facebook besked fra en kollega, om hvorfor jeg ikke var på job. Jeg havde glemt at sætte mit ur, det sker ellers aldrig. Jeg glemte at ringe til min veninde, nej nej, min bedste veninde, fordi hun skulle rejse til Rom. Jeg havde glemt hun skulle til Rom, det var min søster der fortalte det. Jeg glemte at aflevere mine bøger på biblioteket. Jeg glemte jeg havde en vagt på tirsdag, og takkede derfor JA til at komme i radioen. Jeg har spildt tandpasta på min trøje HVER morgen, men det gør jeg næsten altid.

Da jeg kom for sent på job, skyndte jeg mig ud af døren, hoppede på jernhesten og cyklede afsted, i lorte vejr. Jeg cyklede så direkte ind i et stillads, så min cykelkurv fløj af, jeg smadrede min hånd ind i en jernstang.. Fordi jeg ikke kigger op når jeg cykler, åbenbart. Jeg blev så svimmel, at jeg var bange for at besvime, derfor stoppede jeg op og tog nogle dybe vejrtrækninger. Jeg hader når mine morgener bliver stresset, det kan ødelægge hele min dag.
Følelsen af “jeg burde være glad og tilfreds, men jeg har virkelig brug for en seng og noget MIG TID” er virkelig løbet over mine tanker meget denne uge. Jeg har haft meget arbejde, mange aftaler og absolut ingen tid til mig selv, og det stresser mig, hvilket ikke er fedt. Jeg har haft forvirrende drømme, som har gjort jeg er vågnet i en pøl af mit eget sved. Derfor var der en stor rød lampe der blinkede, da jeg blev så svimmel igår. JEG ER IGEN NØDT TIL AT SLAPPE MERE AF. Føler min krop tester mig, “hvad kan du klare, hvad kan du ikke klare” .. den giver mig uanede mænger af overskud, jeg kan kaste løs med, men når jeg mindst venter det, suger den overskuddet ud af min krop, når jeg har aller mest brug for det. Som om jeg får line, og løber afsted i lykke og glæde, men BAM, så bliver der trukket i linen, og jeg falder til jorden. Som om den bevidst lader mig glemme ting, for at jeg kan få tid til at slappe af.. Selvfølgelig er det fordi jeg har efterladt min hjerne, en en fjern afkrog af den afrikanske savanne, men stadig..
Det er så skide irriterende, jeg har det som om jeg er en vægt, og skal hele tiden holde balance i mit arlbedejdsliv, kærlighedsliv, fritidsliv, familieliv og madliv (selvfølgelig ). Der skal ikke mere til et pust, eller en lille vind, for at vægten kommer ud af balance.
Derfor gik tanken “er det virkelig dét?!!” gennem mit hoved igår, og idag, og den seneste uge. Skal jeg virkelig leve det her liv, mens jeg føler halvdelen af tiden jeg er tilskuer, og ikke høre til her. Samtidig føler jeg at jeg burde leve et helt andet liv, jeg er bare ikke “modig nok”, men jeg er skide træt af at jeg skal tage så meget hensyn til mine sensitive sider, fordi de har behov for hvile.
Det er jo ikke noget man siger højt, vel?

Bytning af krop med færre følelser, og færre sensitive sider, samt mere overskud søges. Betaler god pris..

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+

Har tit siddet og bandet af de jounalister der skriver i diverse dameblade. Svovlet af eksperternes idé om den perfekte kvindekrop. Syntes at de alle sammen lyver for os, og for hinanden, og det gør mig tosset..
Så gik tanken gennem mit hoved “Hvordan ville min artikel være, hvis jeg fik lov til at lege ekspert for en dag?” .. Jeg skal love for der bredte sig et smøret smil på mine læber. Jeg ville have en fest, hvis jeg skulle designe en artikel om sundhed og træning.
Derfor valgte jeg selvfølgelig at bruge en hel dag, på at lave et meget lille mini blad. Det var skide sjovt, og er faktisk ganske godt tilfreds med udfaldet.

Læs det lige her: Din egen sundhed..

Jeg valgte at kalde mit blad “Din egen sundhed“, fordi det ville være hele pointen for mig, ved at lave et magasin. Jeg ville ikke proppe eksperternes viden ind i bladet, men prøve at finde vores egen viden frem. Vi er så kloge, og vi er udstyret med en skide klog krop. Det handler i bund og grund “bare” om at lytte til den..

Hvad syntes i om artiklen?

• Share on Facebook.
• Share on Twitter.
• Share on Google+