Caroline - fra begyndelsen tak.. #4

Meningen med de her indlæg var faktisk ikke at de skulle fylde så meget, men 24 år fordelt på 4 indlæg er da okay.
Del 1 HER, del 2 HER, del 3 HER.
Jeg begyndte på et indre ro kursus hos hende her. Det er den bedste gave jeg nogensinde har fået, fordi det hjalp mig ud af min stress utrolig hurtigt. Jeg lærte min krop at kende på en helt ny måde da jeg lærte at meditere ordentligt, og det er jeg evig taknemmelig for.
Jeg fik langsomt glæden tilbage i mit liv, og det føltes rart og skræmmende. Jeg tilbragte rigtig mange weekender i byen hvor jeg var skide stiv, men det var lige det jeg havde brug for. Jeg havde brug for at danse natten lang og hygge mig med mine veninder og nogle søde fyre. Om dagen arbejdede jeg på en folkeskole som støttepædagog, og det er det mest givende job jeg nogensinde har haft. Jeg var glad i min lejlighed, jeg var glad på mit arbejde, jeg var glad med min familie - jeg var ind i hjertet glad igen. Jeg spurgte mig selv: “hvad gør dig glad?“, også gjorde jeg det, jeg hoppede ud i nye udfordringer, jeg så verden med nye øjne.
Jeg prøvede Tinder, og gik også på nogle dates med fyre, selvom jeg ikke var klar til at date - det var bare sjovt at prøve. Udover når de havde læst med på bloggen, så kom det lidt for tæt på. Jeg nød tilværelsen som single, den passede mig rigtig godt. Det var mit eget navn som stod skrevet udover min kalender, kun mig!
Jeg brugte et halvt år på at være über egoistisk og det var episk! Jeg gjorde lige præcis hvad jeg ville, uden selvfølgelig at træde på nogle. Månederne fløj afsted og mit humør steg helt ekstremt, jeg var gladere end jeg nogensinde har været før.
Min plan var skudsikker: jeg skulle begynde på pædagogseminariet og være single og bare nyde livet.
Livet ville noget andet, som altid. Jeg kom ind på pædagogseminariet ( wup wup ), men jeg mødte også hr. #stævnemøde, som lige har vendt hele min verden op og ned - på den gode måde.
Som jeg har skrevet tidligere, så skal jeg lige nive mig i armen for at være sikker på at det kan være rigtigt, kan jeg virkelig være så glad? Når jeg har skrevet de her indlæg, så ved jeg at jeg har været igennem nogle svære perioder - som har knækket mig. Men jeg må fandme indrømme at jeg er stolt af mig selv, syntes jeg er en sej lille starut! Man skal huske at rose sig selv, og det gør jeg nu: DU ER SEJ CARO! Tak.
Jeg elsker mit liv, og jeg fortryder intet i det, fordi hvis jeg ændrede noget, så ville min hverdag måske ikke se ud som den gør nu. Jeg har verdens bedste veninder omkring mig, jeg har venner som kender mig og elsker mig for mine mærkelige sider, jeg skal snart være moster og jeg har den bedste familie i verden.
Det har været en kende hårdt at skrive de her indlæg, jeg kom virkelig hele følelsesregistret igennem, men det har været sjovt og i har læst ivrigt med ( tak for jer også ).. Bloggen har med årene fået et mere personligt præg, og jeg er faktisk skide stolt af den også. Jeg er kun 24 år og har masser af tid foran mig, men hvor har jeg også oplevet meget indtil videre.. Livet er sgu egenligt ret skønt..




























Nu har jeg fulgt din blog længe, men alligevel var det rart at læse disse indlæg - virkelig godt skrevet og ja, du er sej!