“Hjem er hvor hjertet er” ( ? )

Jeg er ikke mig selv for tiden, jeg ved ikke hvem jeg så faktisk er, men kan ikke finde ud af noget.
Det er ikke mere end 1,5 måned siden jeg troede jeg skulle blive på Amager, komme ind på Ernæring og Sundhed i København, være kærester med Theis her i hovedstaden. Men en dag, ændrede det sig voldsomt. Min seje kæreste er kommet ind på sin drømme uddannelse i Odense, og det tog mig ikke lang tid at pakke kufferten med ham.
På meget kort tid faldt min fremtidsplan på gulvet, hvad så nu? Vi kiggede hinanden dybt i øjnene “Okay, gør vi virkelig det her? kan vores forhold klare dette?”- jeg elsker ham, af hele mit hjerte, så er den jo faktisk ikke meget længere. Jeg vidste jeg kunne rykke mig, men det kan han ikke, han skal til Odense. Vi besluttede derfor at kigge efter bolig og har fundet en vanvittig lækker lejlighed i Munkebjergparken, lige lidt udenfor Odense centrum, hvilket passer mig glimrende. Vi er ikke de eneste der vil have den lejlighed, derfor er det de første der ringer ind dagen efter fremvisningen, kl 10.00, der får den.. ( rolig, træk vejret ned i maven.. nej panik, panik, paniiiiik )Jeg ved endnu ikke om jeg kommer ind på min uddannelse, Ernæring og Sundhed, som også ligger i Sorø ( 45-60 min. væk fra Odense ) jeg er ikke sikret noget job? Jeg har ingen venner der bor i Odense. Det var omkring her, ved disse tanker min søvn forsvandt.
Jeg er et ordensmenneske, jeg kan bedst fungere hvis jeg ved hvad der skal ske, jeg er ikke god til hvis tingene ændre sig. Det var omkring her min appetit forsvandt
På omkring én uge, har jeg mistet forstanden. KUK KUK!! Hvis jeg beslutter mig for at gøre noget, så skal det ske NU, og det skal gerne gå hurtigt. Vi har kigget på mange lejligheder, men alle er uden billeder, derfor var Munkebjergparken perfekt, fordi hjemmesiden både har video og billeder af lejlighederne.
“Man må ikke forelske sig i noget, før man har det” - sagde jeg til mig selv, men da jeg så lejligheden, der landede mit hjerte i Odense og i den lejlighed. Hvorfor SATAN skal andre også kunne lide den, der er da ikke fair! Også skal vi kunne være de første der ringer ind præcis kl 10.00.. ( mit hjerte hamre derudaf bare af tanken ) Jeg er ikke bygget til sådan nogle situationer.
Min kæreste og jeg bor ikke sammen, så da jeg alle nætter i sidste uge først sov kl 03-04 så besluttede jeg mig for at flytte hjem til ham. Hans nærvær afstresser mig og beroliger mig. Jeg har samtidig også valgt at arbejde fuldtid på mit arbejde, det er noget jeg selv har valgt, men vidste på det tidspunkt heller ikke, at jeg ville stå i denne situation.
For almindelige mennesker ville dette give lidt hjertebanken og svedige armhuler. Hos mig giver det tankekrig, ingen søvn, ingen mad, tude ture, bitchflip, afmagt, klamsved på hele kroppen og hovedpine. - Det er ikke de her situationer jeg bryder mig om at være særlig sensitiv.
Min sidste uge har bestået af at: tjekke mail fra boligselvskab, glemme at drikke vand, drikke alt for meget kaffe, ingen træning, glo ud i luften, tjekke min mail igen, glemme at spise, arbejde, presse en nupo bar ned, tjekke mail igen, komme hjem, sove meget sent.
Jeg kan virkelig ikke fungere når jeg ikke har styr på tingene omkring mig! “jamen Caroline, se det som en udfordring, nyd det, slap af! Lejligheden kommer” - arrrrrhg. Hvis jeg bare vidste om jeg var kommet ind på mit studie, hvis jeg bare vidste om vi havde en lejlighed, hvis jeg bare vidste om jeg havde et job, hvis jeg bare vidste om Odense er mig.. hvis hvis hvis hvis hvis ….
Jeg rykker ikke bare mit job, min bolig, min interesse. Jeg rykker hele mit liv til Odense. H.C. Andersens hjemby. Godt jeg fik 12 i dansk, trak grantræet.
Jeg er ikke i tvivl om jeg skal med Theis, jeg vil følge ham til Rusland, men det handler om et helt nyt liv for mig, for os. Det hele sker så hurtigt, jeg er ret sikker på jeg glemmer at trække vejret nogle gange. Jeg har efterladt min hjerne i en fjern by i Østrig, jeg glemmer alt, hele tiden. Jeg går ud af døren uden nøgler, jeg glemmer mine aftaler, jeg glemmer min pung, jeg glemmer min telefon ( DET SKER ELLERS ALDRIG ) jeg gik ud af døren forleden uden BH.
Om aftenen er det slemmest, når det er mørkt og alt er stille, så tror min hjerne det betyder den skal gå i gang med at arbejde på højtryk.
Jeg bad Theis om at ligge sig oven på mig, og trække vejret langsomt, det hjælper mit hjerte til at slå langsommere. Da jeg var mindre lå jeg tit med min kat på mit bryst, så jeg kunne mærke dens hjerte mod mit. Det giver en helt fantastisk beroligende effekt.
Men, for ikke at lyde som Danmarks største skeptiker, så har jeg valgt af kærlighed at flytte med min kæreste. Hvilket betyder at jeg er stærk nok til at mærke efter, hvad min følelser fortæller mig.
Jeg har boet på Amager hele mit 22 årige lange liv, jeg har godt af en forandring. Hvor tit har man lige muligheden for at flytte væk, lærer nye mennesker at kende og nye vejnavne? Jeg ved inderst inde at vi nok skal få det perfekt, og hvis jeg ikke kommer ind på min uddannelse, så er der opstart igen næste år. Jeg har leget med tanken om at læse på Syddansk universitet, der kan man også læse om sundhed. Odense er ikke mere end 1,5 time væk fra København, og vi lever i en tid for vi er mere på telefonen end sammen face to face. Så bliver de dage man ses med venner og familie bare endnu mere unikke, da der bliver færre af dem.
Jeg sagde til Theis forleden ”ej så skal vi ud og købe vores første juletræ sammen, og julenisser, og gaver”
Et klogt ordsprog lyder ”Hjem er hvor hjertet er” – hvis vi kan flytte til Fynland for kærlighed, så skal resten nok komme hen af vejen.











Det er også en stor ting at flytte Caroline. 🙂 Men husk at trække vejret og glem ej at intet er så slemt, at det kan rettes på igen.
Bare rolig, vi er søde os i Odense! (selv tilflytter)