Jeg har "annonceret" på de sociale medier at bloggen holder pause. Det er bestemt ikke en beslutni
Se næste indlæg >
Det er okay, ikke at være okay..
Caroline Thorsfelt
Jeg kan ikke gøre for det, jeg er nødt til at skrive. Min blog har alle dage været mit frirum, og det kan ikke være dén der stresser mig, det kan det bare ikke.
Jeg var til lægen, hun bad mig om at gøre ting jeg elsker, jeg straks tænke jeg: Blog, tegne, kaffe, chokolade, varm dyne. Dérfor kan den ikke være en stressfactor.
Det kom jo ikke bag på mig, der var noget galt. Når ens krop signalere det så tydligt, at du dårligt kan trække vejret, så søg læge. Min læge var heller ikke i tvivl, det var stress, og angst. Angsten i kroppen bliver stærkere nu mere stresset du er. Hvad kan man gøre når man får det af vide? Græde selvfølgelig. Og blive henvist til en psykolog.
Jeg er åben omkring det på bloggen, fordi jeg VED jeg ikke er alene i denne situation, det er noget mange af jer har prøvet i større eller mindre grad. Og det er okay, ikke at være okay. Men det er IKKE okay at gå med det alene.
Det er aldrig rart at acceptere du ikke har det godt, men accept er første skridt på vejen til at få det bedre, ligesom alt det pladre jeg snakker om med kroppen. Tror ikke man kan sammenligne de to ting, men du forstår hvad jeg mener.
Jeg er skide hamrende bange. Når jeg sidder i min sofa, med kaffe, cola og bland selv slik, så føles min krop rar og normal. Men hvis jeg blev spurgt om at gå i Netto efter mælk, så ville jeg nok græde, fordi det ville være for hårdt. Min krop er virkelig ustabil, og mine hormoner banker rundt i kroppen, som var jeg 13 år igen.
Jeg ved hvad jeg skal gøre, for at få det godt igen, men problemet er, at jeg ikke kan. Jeg har brug for en der gør det for mig, fordi jeg slet ikke kan. Er splittet, har lyst til at råbe mig selv ind i hoved: TAG DIG SAMMEN.. Men har også lyst til at putte mig under dynen og slappe af. Vælger dør nr to i dag.
Jeg har ikke lavet andet de sidste 48 timer, end at se platte B film, hvor folk ikke har problemer. Jeg kan ikke se film hvor folk dør, eller nogle går fra hinanden, så ringer jeg til Theis og råber: DU MÅ ALDRIG FORLADE MIG!! .. Nej.. Derfor har jeg set umådelig meget disney. Jeg købte en malerbog på vej hjem fra lægen, fordi jeg skulle finde noget der gjorde mig glad. Så jeg har farvelagt Ariels hår, Askepots sko og hele pivtøjet. Det var rart, mens jeg så Disney film, og åd slik.
“Caroline, det skal nok gå” - Den klassiske kommentar. Selvfølgelig skal det nok gå, men lige nu, har jeg det svært. Lige nu går det ikke så godt.
Jeg er omkring af en familie, venner og kæreste der elsker mig, jeg er elsket. Men stadig har jeg det svært. Det skal nok gå, fordi jeg arbejder på det. Men lige nu, er jeg skide bange, og ked af det.
Så bloggen er ikke tilbage efter en mini pause, fordi den er ikke sig selv, jeg er ikke mig selv. Måske vil jeg skrive lidt indlæg, måske ikke. Måske bliver den mørk og dyster, måske skriver jeg om farven rød. Jeg leder stadig efter mine regnbuer og magiske væsner,
men jeg har accepteret at jeg ikke er okay, og dét er okay.
Sender masser af hjerter afsted <3 (Og med på vejen smider jeg lige en anbefaling til alle far til fire filmene og alle min søsters børn filmene. Dejlige danske film hvor man ikke behøver tænkte på meget :))